tage billeder af røv

brevkassespørgsmål

tage billeder af røv

brevkassespørgsmål af
dreng
15 år
Oprettet 6 år 2 måneder siden

hej cyberhus jeg er en dreng på 15 år midt i puberten med alle mine homoner osv. og jeg har en "leg" med min ven hvor vi tager billeder af forskellige piger vi kenders røv uden de ved noget om det og vi holder det selvfølgeligt hemmeligt imellem os to, men er det entligt ulovligt at tage billeder af deres røv uden de ved det?

Svar: 

Hej med dig. 

Det er rigtig godt, at du skriver ind til os, nu hvor du er lidt i tvivl om det faktisk er ulovligt at tage billeder af andre uden de ved det. Du skriver, at din ven og dig tager billeder af piger, som I kenders røv uden at de ved det. Ud fra det du skriver, så går jeg ud fra, at de piger, I tager billeder af, har tøj på.

Det korte svar på dit spørgsmål er, at som udgangspunkt skal man altid have samtykke (altså andres tilladelse) til at tage billeder af andre og dele dem, også selvom man kun deler det med én anden og i hemmelighed. Det kan nemlig være strafbart at tage pinlige billeder af andre og dele med sine venner. Og det er selvfølgelig forskelligt, hvad man tænker der er pinligt. Derfor er det afgørende, at personen på billedet ikke må kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket. Billederne skal altså være helt harmløse. Hvis de billeder man tager er særligt private eller kan krænke personernes blufærdighed, fx hvis billederne har seksuel karakter, så er det heller ikke lovligt, og falder under paragraf 232. Jeg tænker, at billeder af andres røve nok godt kan falde under den kategori, hvor pigerne på billedet kan føle, at de bliver krænket eller udstillet. Derfor tænker jeg ikke, at det er lovligt at I tager billederne og deler dem uden at pigerne ved det. 

Det er ikke fordi, at du nu skal blive bange for, om du bliver anmeldt eller bliver straffet, fordi din ven og dig har delt billederne, men jeg vil anbefale jer at slette de billeder I har, og ikke tage flere. Jeg er sikker på, at din ven og dig ikke mener noget ondt med jeres "leg", men det er vigtigt at respektere andre, deres privatliv og ære, som det så fint hedder i loven. Det er også derfor, at det altid er godt at tænke over, hvordan man selv ville have det, hvis der var nogen, der tog billeder af en selv, som man nok ikke vil have, at andre ser. Selvom din ven og dig blot deler det i hemmelighed, så kan det hurtigt gå galt, når det ligger online på fx Messenger eller Snapchat. Andre kan måske komme til at kigge i jeres telefon og sende det til dem selv, så derfor skal man virkelig tænke over, hvad det er man deler - og vigtigst, at man altid skal have tilladelse til at tage billeder af andre. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Husk du også altid er velkommen i vores chat, hvis du har brug for svar på flere spørgsmål eller har andet, du gerne vil snakke med en voksen om. 

Mange hilsner Pernille 

 

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program