Spiral

brevkassespørgsmål

Spiral

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 3 år 11 måneder siden

Hej 

Jeg fik for nogle dage siden lagt en hormonspiral. Jeg har prøvet at mærke op i mig om jeg kunne mærke snorene og det syntes jeg ikke at jeg kan... er det normalt? Det skal lige siges at jeg ikke har været seksuel aktiv efter oplægningen eller haft menstruation. Men vil bare gerne lige høre om det er normalt at man ikke kan mærke snorene. Gynækologen ultralydscannede mig både inde og efter oplægningen og sagde at den sad perfekt. Men er bare lidt nervøs for at skulle have sex med min kæreste hvis alt ikke er som det skal være. 

Mvh

Svar: 

Kære dig

Tak for din besked. Jeg kan godt forstå, at du bliver nervøs, fordi du ikke selv kan mærke snorene på din spiral. Især hvis det er første gang, du får lagt en spiral op. Måske har du fået at vide, at det man skal kunne mærke snorene på spiralen? Det er helt normalt, at du ikke selv kan mærke snorene og der er rigtig mange, der oplever det samme, som dig. Man kan sige, at hvis du kan mærke snorene, så kan din kæreste sandsynligvis også, hvilket kan give nogle ubehageligheder under sex. Hvis fyren kan mærke snorene under sex, anbefales det ofte, at snorene bliver klippet kortere, så de ikke generer.

Jeg er rigtig glad for at høre, at du har været omkring gynækologen og har fået taget en ultralydscanning ift. din spiral. Jeg forestiller mig, at det er rart for dig, at en professionel har kigget på det?-  og at vedkommende endda kan se, at det hele ser helt normalt ud? Jeg tænker, at du kan være tryg ved, at gynækologen mener, at det ser godt ud og mærker, at spiralen sidder, som den skal. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil være på den sikre side og derfor kan jeg også godt forstå, at du er nervøs for at have sex. Det er nogle ansvarlige refleksioner, fordi du ikke vil risikere at noget går galt. Igen - jeg tænker, at du kan være tryg ved gynækologens vurdering og selvfølgelig følge gynækologens anbefalinger ift., hvor lang tid der skal gå før du kan have sex med din kæreste efter opsætning af spiralen. Hvis det stadig fylder meget, så er det måske en mulighed for dig at  bestille en ny tid til lægen eller gynækologen til en snak om dine bekymringer. Hvad tænker du om det? Måske kan en snak med dem give dig lidt mere ro i maven. 

Endnu engang tak for din besked og jeg håber, at du finder ro i situationen. 

Med venlig hilsen, 
Malou 

Batesis billede
Malou fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program