Vokser bidte læbe sig normalle igen?

brevkassespørgsmål

Vokser bidte læbe sig normalle igen?

brevkassespørgsmål af
Anonym
21 år
Oprettet 4 år 8 måneder siden

Hej Brevkasse,

 

Jeg har i flere år nu bidt mig i læberne, jeg er ved at blive bedre til det, og er netop begyndt at bruge vaseline til at holde op / modvirke tørre læber. Men jeg kan mærke at mine læber har hvad der føles som sår, eller ujævnheder når jeg har bidt dem. Det er ikke særlig behageligt, og min kæreste siger han kan mærke det når vi kysser.

Er der noget jeg kan gøre for at ordne det, eller vokser det sig normalt igen med tiden?

 

Svar: 

Hej med dig.

Tak for dit spørgsmål. Jeg kan forstå at du har problemer med sår og tørhed på læberne, da du ofte kommer til at bide i dem.

Det lyder meget fornuftigt at bruge noget vaseline eller læbepomade til at fugte læberne så man undgår at de sprækker, hvilket de godt kan have tendens til når et sår eller revne er ved at hele op. Jeg tror ikke du kan gøre så meget andet end det du allerede gør, udover at du selvfølgelig skal prøve at være opmærksom på ikke at bide dig i læberne igen.

Hvis du har nogle tørre hårde områder på læberne kan det dog også være en idé forsigtigt at forsøge at gnubbe de fortykkede områder af når man er i bad i stedet for at trække i dem når de er tørre, så kan de nemlig have tendens til at trække ned i de raske områder også.

Hvis du følger disse simple råd skal dine læber nok blive fine igen.

Med venlig hilsen

Morten

MortenSs billede
Morten fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program