Tavshedspligt

brevkassespørgsmål

Tavshedspligt

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 13 år 6 måneder siden

Hejsa med hvem end der sidder på den anden side af skrærmen :) Lige et hurtigt spørgsmål.. Jeg kontaktede min læge for et par dage siden ang. nogle ar jeg har efter, at have været cutter i 6 år. Derfor er især min venstre overarm og underarm fyldt med hvide streger, eller hvad man kan kalde det som jo stammer efter denne selvskade.. Nu skal jeg så op til lægen igen imorgen hvor en specialist skal se på det, eftersom jeg rigtig gerne vil have disse mærker væk. Min læge spurgte mig i den sammenhæng om jeg havde lavet disse mærker selv og jeg svarede ærligt og sagde, at ja det havde jeg- Derefter spurgte hun om jeg stadig skar i mig selv, hvilke jeg svarede helt klart nej til.. Desværre er dette ikke sandt, jeg skærer mig ikke længere på armene men på maven, ved mine ribben og lign. steder så det ikke bliver opdaget. Nu kom jeg så lige til, at tænke på.. Har ens læge tavshedspligt når det kommer til cutting?.. Jeg bliver 18 år meget meget snart, men hvis jeg fortæller hende jeg stadig skærer i mig selv nu hvor jeg kun er 17 år, har hun så stadig tavshedspligt? Jeg har ikke i sinde, at stoppe med at skære i mig selv, dette har jeg indset er umuligt, men vil bare gerne vide om hun har 100% tavshedspligt selv nu hvor jeg kun er 17 ? De kærligste tanker fra Anni

Svar: 

Hej Anni!

Mange tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du er interesseret i at vide, om din læge har tavshedspligt over for dine forældre. Det er desværre ikke helt nemt at svare på. I udgangspunktet skal din læge informere dine forældre, når du er under 18 år. Men hvis din læge synes at det er bedst for dig og dit forhold til dine forældre, kan din læge lade være med det. Det er altså en vurdering fra din læges side.

Så mit forslag er faktisk at du spørger din læge om hvad han/hun synes, så du er klar over hvad din læge mener om det.

Hvis du på et tidspunkt får lyst til at få hjælp til at stoppe med at skære i dig selv, (Fordi det tror jeg godt kan lade sig gøre), eller hvis du bare har lyst til at snakke med nogen om det, er du meget velkommen til at skrive til brevkassen "Når det gør ondt inderst inde" eller komme ind i chatten. Der sidder voksne klar, som er vant til at snakke om den slags.

Kærlig hilsen Christine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program