Shaving og mulig forhudssnævring?

brevkassespørgsmål

Shaving og mulig forhudssnævring?

brevkassespørgsmål af
Juu
14 år
Oprettet 6 år 7 måneder siden

Hej jeg har to spørgsmål:

1. jeg shaver normalt over min penis med en barbermaskine som har et bestemt blad som virker perfekt til det. Men jeg er lidt i tvivl om hvordan jeg skal shave mine nosser da jeg fx med skraber er bange for jeg skær hul på pungen. Da jeg heller aldrig har brugt skraber før bekymrer det mig også af den grund. Nogle ideer til hvad jeg kan gøre?

 

2. Jeg har været en smule nervøs for om jeg har forhudssnævring - det skal lige siges at jeg er 14 år og fylder 15 i efteråret. Men jeg kan sagtens få forhuden ned over penis når den er slap men når den er stiv skal jeg trække meget langsomt og roligt + mit pikhoved skal også være ret vådt af presperm før det glider "flydende" jeg har læst at man kan lave nogle øvelser som består i at man har erektion og så trækker man forhuden tilbage langsomt og at det skulle have en effekt Ved at man gjorde det mange gange dagligt. En anden mulighed var at få recept til at købe binyrebarkhormon men er lidt i tvivl om det er relevant da jeg ikke selv mener jeg som sådan lider af rigtig forhudssnævring men bare lidt stram forhud. 

Håber det giver mening:) tak på forhånd

Svar: 

Kære du,

Tak for dine spørgsmål.

1) Der er selvfølgelig altid en risiko for, at man skærer hul. Der findes andre metoder, bl.a. voksning. Det der er vigtigst, er at du kun bruger den skraber på kønsdelene og ikke andre steder på kroppen, da du så øger risikoen for, at der kan gå betændelse i det. Du skal også altid vaske dine kønsdele efter en barbering, evt med noget mild sæbe.

2) Ved egentlig forhudsforsnævring kan forhuden ikke trækkes over glans, heller ikke i slap tilstand. Flere oplever at man ved erektion har sværere ved at få forhuden over glans. Det vigtigste er, om du har smerter i forbindelse med erektion. Hvis det ikke giver dig noget ubehag, så skal man ikke nødvendigvis gøre noget ved det. Hos nogle drenge kan det også være på grund af et for kort penisbånd på undersiden af penis. Hvis det er en generende tilstand kan man, som du også selv skriver, prøve med noget steroidcreme, øvelser og hvis det ikke virker, kan man med en meget lille operation løsne det. Under alle omstændigheder, synes jeg, at du skal tale med din egen læge om det. Så kan man undersøge om det er forhudsforsnævring, for kort penisbånd eller en normaltilstand og behandle herefter.

Håber du kan bruge svaret.

Venligst,

Lise

LiseLs billede
Lise har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program