Overdosis

brevkassespørgsmål

Overdosis

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 9 år 6 måneder siden

Kan man tag en overdosis af p piller?:) 

Svar: 

hej med dig

Som læge vil jeg altid fraråde overdosis af medicin, da det som oftest øger sandsynligheden for bivirkninger.

Når det gælder p-piller taler man sjældent om overdosering eller forgiftning, da det sjældent bliver brugt til overdosering eller forgiftning. Hvis man tager for mange p-piller vil man sandsynligvis opleve flere og stærkere bivirkninger som fx vægtøgning, kvalme, mavesmerter, brystspændinger, humørforstyrrelser, depression, hovedpine, bumser mm. Også de mere farlige bivirkninger som fx risiko for blodprop og leverpåvirkning stiger.

Man hører som sagt sjældent om overdosis, men nogle unge kvinder kan finde på at bruge p-pillerne til at kontrollere deres menstruation. Sådan at de fx ved at fortsætte p-pillerne, når de burde holde pause, kan "springe en enkelt menstruation over".  De kan heller ikke anbefales, da man kan få flere bivirkninger af det, men nogen kvinder vurderer, at det er bedre end at have den menstruationen. Det sidste her er noget, man som kvinde selv må overveje - men en overdosis eller forgiftning vil jeg altid fraråde.

Håber at du har fået svar på spørgsmålet.

Mvh. Jens

 

 

 

Jenss billede
Jens har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program