oplever det samme 2 gange

brevkassespørgsmål

oplever det samme 2 gange

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 11 år 3 måneder siden

heya cyberhus. dette virker nok lidt underligt men hver sød at tage det alvorligt for dette skræmmer mig temmelig meget. hver nat når jeg self sover og drømmer som så mange andre, men der er noget meget underligt ved mine drømme for jeg drømmer altid det samme som sker dagen efter. jeg skriver i søvne for hver morgen vågner jeg op og har skrevet "nu sker det'' på en stykke papir. dem jeg har sagt dette til siger jeg tager pis på dem men det gør jeg ikke. jeg kan huske mine drømme når jeg står op og det er det der sker i den følgene dag. det er skræmmende hvad sker der? jeg kan bare ikke holde det ud, går det nogensinde væk?

Svar: 

 Hej med dig,

Tak for dit spørgsmål. Hvor må det være ubehageligt at føle du ikke bliver taget alvorligt. Jeg har læst hvad du oplever og vil forsøge at skrive lidt til det.

Det med drømme er utrolig svært - og desværre ved videnskaben ikke altid så meget om det. Man mener at drømme er underbevidstheden (den del af hjernen vi ikke har helt styr på :-)) som bearbejder situationer eller oplevelser fra vores liv. Det kan være noget der er sket samme dag - længere tid tilbage eller noget vi blot går og tænker på. Der er nogle mennesker som går i søvne - eller gør andre ting i søvne, så det med at du skriver kan forklares på samme måde. At du ikke er vågen, men stadig i en slags sovetrance. 

Jeg kan ikke forklare dig, hvorfor du oplever de ting i virkeligheden, som du har drømt om natten. Hvis du oplever, at du står i en situation dagen efter, hvor du pludselig husker at du har oplevet det her før - så kaldes det deja-vu og betyder "allerede oplevet/set". Dette er en kendt oplevelse. Man ved ikke præcis hvorfor den kommer, men mange har prøvet det og nogle oplever det ofte. De fleste drømme forsvinder igen - i perioder kan de komme hver nat og så pludselig kommer der et andet emne i ens drømme. Det tror jeg også vil ske for dig.  

Jeg kan høre på det du skriver, at du er meget frustreret. Hvis jeg var dig, ville jeg prøve at tale med voksne omkring dig - dine forældre, bedsteforældre eller lærere. Måske nogle af de har prøvet noget lignende og kan hjælpe dig til at forstå det. Du kan også bestille tid hos din læge og prøve at fortælle det der. Han eller hun vil tage dig alvorligt og prøve at forstå. Og det kan være rart - også selvom der måske ikke lige er en god forklaring du kan få. Som læger er vi meget vant til, at der kommer mennesker med meget forskellige - og nogle gange helt unikke problemer. Så vi er gode til at spørge og forsøge at forstå det der bliver fortalt. 

Jeg håber, du måske kan bruge lidt af det, jeg har skrevet. En god mulighed er også at skrive på en af de voksnes blog herinde, hvis du har brug for at dele flere af dine tanker. 

Pas på dig selv :-)

Varme hilsner
Gry

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program