Lillafarvet lår?

brevkassespørgsmål

Lillafarvet lår?

brevkassespørgsmål af
Søren
13 år
Oprettet 7 år 2 måneder siden

Hej. Jeg har et spørgsmål. Jeg opdagede for 3 dage siden at mine lår ned til knæskallerne var blevet lidt lillafarvet? Det er kun den ene side af benet og er i tvivl om det kan være en sygdom/noget jeg fejler, eller bare nogle cowboy bukser som er smittet af i regnen?

 

Hilsen Søren

Svar: 

Hej Søren

Mange tak for dit spørgsmål, jeg kan godt forstå, hvis du er blevet lidt bekymret og jeg håber selvfølgeligt, at det er gået væk, når du får mit svar.

Normalt er det rigtigt svært at sige, hvad ting på huden er uden at have set det, men jeg skal prøve at komme med et bud. Hvis det i mellemtiden er gået af i vask, så var det jo nok cowboybukserne og du kan lade være med at læse resten af mit svar :-)

Nu har du ikke skrevet det, men er der noget på huden, der føles anderledes? Er den ru eller klør det? Og er det mere pink end lilla? For så er det jo nok en form for udslæt - der fx kunne komme, hvis du ikke tåler vaskemidlet eller dine bukser ikke er blevet vasket inden du tog dem på og så skulle det gerne gå væk af sig selv.

Hvis det lilla derimod ikke er lilla mere, men har skiftet farve til fx gul-grøn, så er det nok en form for stort blåt mærke. Så kan det være, at dit blod har svært ved at størkne. Det kan der være flere årsager til, men det skal undersøges ved en læge. Derfor vil jeg råde dig til, at snakke med en voksen fx en af dine forældre og få dem til at tage med til lægen, så I kan få undersøgt, hvorfor dine ben ser anderledes ud. Det passer dog ikke så godt med, at det er på begge lår.

Er det ikke er gået væk, så kan det, som du selv nævner, være en sygdom og så det bedste er at få en tid ved lægen, så du kan blive undersøgt og få en forklaring. Snak gerne med en voksen du føler dig tryg ved og som kan tage med dig til lægen.

 

Mange hilsner

Eva

 

 

 

 

Evas billede
Eva fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program