kyssesyge?

brevkassespørgsmål

kyssesyge?

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 13 år 2 måneder siden

Hej (: - Aller først vil jeg give meget ros til jer fordi i tager jer tid til at skrive og hjælpe os børn (: Tak for det (: Nu til mit spørgsmål... - Jeg har hørt nogen sige det og jeg har altid spurgt dem om hvad det var? Men de siger bare det er svært at forklare :( Så jeg ville spørger jer! :D:D. Hvad er kyssesyge? (: Hilsen Emma (:

Svar: 

Kære Emma,

Tusind tak for roserne. Dem giver jeg videre til de andre i brevkassen.

Jeg synes det er rigtig dejligt at du er nysgerrig og spørger når der er noget der undrer dig. For ja, hvad er kyssesyge for noget? Er det noget man får når man kysser for meget?

Nej, det er det ikke. Kyssesyge, eller mononukleose, som det hedder, er en infektion med en virus, som hedder Ebstein-Barr. Ebstein-Barr er i familie med de virusser som hedder Herpes. Dem har du måske hørt om.

Grunden til at man kalder det kyssesyge er fordi virussen smitter igennem spyt og derfor kan man smitte nogen hvis man kysser dem eller hoster på dem. Det er lidt forskelligt hvor syg man bliver når man har kyssesyge, men mange får ondt i halsen og ondt i musklerne. Man kan også blive meget mere syg, hvor man bliver nødt til at ligge i sengen. Det kan godt påvirke ens organer i maven som for eksempel leveren og milten. Så derfor er det vigtigt at man lige ligger i sengen indtil man får det bedre ellers kan det blive farligt. 

Som med alle andre sygdomme med virusser, så kan man ikke behandle det. Derfor får man ingen piller mod sygdommen.

Håber det kunne svare på dine spørgsmål.

Venlige Hilsner fra Line

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program