konstant rysten

brevkassespørgsmål

konstant rysten

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 12 år 10 måneder siden

Hej. Jeg ryster hele tiden, nogle dage er værre end andre og når det er værst kan jeg have svært ved at holde om ting (f.eks. en blyandt). Jeg har været til lægen med det, men hun sagde a der ikke var noget at gøre.. min far ryster også, men han ligger ikke selv mærke til det. Jeg håber i ved hvad jeg kan gøre, for det er virkelig irriterende altid at sitre og ryste.

Svar: 

Hej med Dig.

Jeg kan godt forstå du synes det er møgirriterende at sitre og ryste hele tiden, så det er godt du skriver herind.

Der kan være rigtig mange årsager til at man ryster på hænderne, både sådan noget som vitaminmangel, men også hvis man er meget nervøs, lidt stresset, eller noget helt tredje. Det er derfor svært for mig at give dig et præcist svar, også fordi jeg ikke kan undersøge dig, og spørge dig om andre ting.

Jeg synes du skal gå til din læge igen, for det er da træls for dig at gå og ryste, især de dage hvor det er værst. Jeg vil ikke anbefale dig at spise nogen form for kosttilskud eller vitaminpiller, det vigtigste er, at du bliver undersøgt igen. Jeg synes, at når du går til lægen med det, skal du fortælle hvor meget det betyder for dig, og at du er nervøs for, at der kan være et eller andet galt, og gerne vil undersøges for evt. vitaminmangel. Det er tit at lægen gerne vil se det an, inden man går igang med at undersøge noget, fordi det simpelhen tit går over af sig selv. Hvis du kommer igen med det samme problem, tror jeg helt sikkert din læge vil undersøge dig lidt bedre end sidst du var der, fordi det netop ikke er gået over af sig selv.

Jeg håber du kan bruge mit svar, ellers er du velkommen til at skrive igen.

Hilsen Lea

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program