Kløe og røde kinder

brevkassespørgsmål

Kløe og røde kinder

brevkassespørgsmål af
Anonym
21 år
Oprettet 8 år 3 måneder siden

Hej jeg skriver fordi jeg er gravid i uge 27 og forlden aften fik lidt røde kinder. De efterfølgende dage har jeg kløet en del over kroppen dog udeN udslæt. Jeg har enkelte steder nogle hudfarvede knopper. Kløen er ikke uudholdelig men kommer og går. De røde kinder bekymrede mig men de kom om aftenen og var væk næste morgen og jeg har ikke haft feber så det kan vel ikke være Lussingesyge?

Svar: 

Hej du

Ud fra det du beskriver, tror jeg ikke, at der er tale om lussingesyge - på trods af at du har haft røde kinder. Selvom der skulle være tale om lussingesyge, så er du så langt i din graviditet, at det under alle omstændigheder ikke bør udgøre nogen risiko for fosteret. Ved din første graviditetsundersøgelse har du formodentlig fået taget blodprøver, der viser om du har haft lussingesyge tidligere i livet. I så tilfælde vil du være livslangt immun. Det kan du spørge din læge om.

Under alle omstændigheder bør du opsøge din læge med hensyn til din kløe. Kløe kan forekomme i graviditeten uden at det har nogen betydning. Men, kløe i graviditeten kan også opstår pga af leverpåvirkning, som kan behandles.

Håber svaret kan hjælpe dig videre. Venlig Hilsen Jens-Christian

Jens-Christians billede
Jens Christian har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program