Hud

brevkassespørgsmål

Hud

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 7 år 6 måneder siden

Kære Cyberhus. Siden solen er kommet tilbage har jeg fået tre hvide pletter i ansigtet. Det er som om mit øverste lag hud er skrællet af, der hvor pletterne er så det område er tørt. Jeg er brun i huden så de er rimelig tydelige. Jeg ved ikke, hvad der sker? Fx de dage jeg har været udenfor i solen, har jeg haft en forfærdelig aften fordi at det begynder at klø ved kinden, næsen og lige under øjet. Jeg bliver helt rød de tre steder og de "hvide pletter" bliver helt røde og hæver lidt op. Jeg har overvejet at gå til lægen, men mit ansigt er kun rødt og klør om aften. Jeg bruger ingen form for noget med parfume i, jeg vasker altid mit ansigt med vand. Men det er som om at intet hjælper og lige nu føler jeg ikke for at få ud i solen. Jeg føler, at det jeg skriver ikke giver mening men håber i bare får lidt ud af mit brev.

Svar: 

Hej med dig.

Mange tak for dit spørgsmål. Jeg synes faktisk, du er rigtig god til at beskrive, hvordan din hud ændrer sig. Jeg synes, det kan være en god idé at få din læge til at kigge på det. Nogle gange kan det være en lille svampeinfektion, der giver hvide pletter. Det kan man let behandle. Din rødme og kløen i ansigtet kan måske også hjælpes af noget behandling fra lægen. Jeg tænker, at du måske kan tage et billede af dit ansigt, når det er værst. Så kan du tage det med til lægen, som kan se, hvordan det ser ud.

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

Mange hilsner og god weekend,

Christine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program