Snak om hash?

brevkassespørgsmål

Snak om hash?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 6 år 1 måned siden

Hej

Sagen er den at jeg måske ryger lidt for meget hash. Ryger ikke hver dag, men flere gange om ugen. Kan mærke, at tanken om at ryge begynder at fylde ret meget, de dage hvor jeg ikke ryger. Klarer mig godt i skolen, og har det godt med mine forældre. Har også kæreste, så føler der er styr på det. Men det gør mig nervøs, at jeg tænker på hash næsten hele dagen, og bare glæder mig til at jeg kan fyre op igen. På den ene side føler jeg, at jeg godt kan styre det. Men jeg ved ikke? Vil måske gerne prøve og snakke med nogen, men jeg vil helst undgå at mine forældre finder ud af det? 

Håber at få svar

Svar: 

 

Hej..

 

 

 

Allerførst vil jeg gerne starte ud med, at det er sejt du har skrevet herind omkring din bekymring.

 

 

 

I dit brev skriver du, at du føler der er styr på det, men at du samtidig er nervøs over, hvor meget du tænker på hash og hvordan du glæder dig til, at kunne fyre op igen. Det lyder, for mig, som om hash er begyndt at fylde mere og mere i dine tanker i hverdagen, selvom du klarer dig godt i skolen og har det godt med dine forældre og din kæreste.

 

Selvom du skriver, at du har styr på det, så tror jeg at det kunne være en god ide, at få delt dine tanker med nogen,  idet du skriver at du tænker på hash næsten hele dagen. Det lyder som nogle store tanker og overvejelser at gå med selv. Andre unge jeg har snakket med, har været glade for, at kunne dele deres tanker og overvejelser med nogen, uden for vennegruppen eller familien, fordi man kan få snakket om de ting, der kan være svære at snakke med familie og venner om.

 

 

 

Du skriver i dit brev, at du gerne vil prøve at snakke med nogen, uden dine forældre finder ud af det.

 

Her vil jeg foreslå HelsingUng som ligger i Helsingør, her kan alle under 25 år få 5 anonyme samtaler med en rådgiver. Det vil sige, at du kan få 5 samtaler uden dine forældre behøver at vide noget, selvom du er under 18 år gammel.

 

HelsingUng ligger på Gl. Banegårdsvej 29 i Helsingør - de arbejder med unge og rusmidler. Du kan ringe eller sende dem en SMS på 25313593, så kan de hjælpe med, at finde en tid til dig. Du behøver altså ikke være bekymret for, at dine forældre finder ud af det.

 

 

 

Håber du kan bruge mit svar og overvejelser, ellers er du altid velkommen til at skrive igen eller kontakte chatten mandag fra 15-18 eller torsdag fra 17-20.

 

KasperSSPs billede
Kasper fra SSP i Helsingør har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program