Skæg eller ej

brevkassespørgsmål

Skæg eller ej

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 4 år 1 måned siden

Nu kan jeg allerede som 16 årig gro fuld skæg ud. Jeg er i tvivl om jeg nu skal lade det gro ud eller ej, for jeg vil meget gerne have fuldskæg, men ved ikke rigtigt om det er socialt acceptabelt i f.eks. gymnasie osv. Ved heller ikke hvad piger normalt synes om fuldskæg. Altså jeg går fra at være 16 til 18 årig gut med skæg men jaa er i tvivl. Skal jeg lade det gro eller ej.

Svar: 

Hej med dig

 Det lyder til at du rigtig gerne vil prøve at have fuldskæg, så det tænker jeg da bare at du skal prøve. Det værste der kan ske, er jo at du barberer det af igen, hvis du oplever at det er træls. Når du har fuldskæg, så kan du jo spørge nogle af dine venner om hvad de synes, eller du kan se hvordan de reagerer hvis du har haft fuldskæg længe, og så barberer det af. Hvis de nu siger at du ser godt ud uden, så ved du det, eller hvis de siger at skægget klædte dig, så kan du jo lade det gro igen. Det smarte ved hår er jo nemlig at det gror helt af sig selv, så det er nemt at skifte mening uanset om man starter fra 0 eller fjerner fra 100. 

Det er også meget forskelligt hvordan fuldskæg bliver set, og der er også forskel på hvor god man er til at pleje det. Fuldskæg kan både være vildt og se rodet ud, eller det kan være velplejet og friseret. Jeg tror de fleste foretrækker den sidste form, og jeg tænker også at det virker mest tiltrækkende på kvinderne. Fuldskæg kan også være ret mandigt, og rent biologisk vil kvinder været tiltrukket af den mandighed, fordi det historisk set betyder tryghed og styrke, 

Hvis du nu gerne vil vente lidt, så kan du overveje at få fuldskæg til november. Der er der særligt mange som gror skæg i forbindelse med "Mo-vember", hvor der skabes opmærksomhed på særlige kræfttyper ved at man gror sit skæg. Du kan læse mere om det her. Så kan du prøve det af og samtidig have en god forklaring, hvis der er nogen der stille spørgsmål. 

Jeg håber du kan bruge mit svar, og at du gør det som føles bedst for dig. 

Venlig hilsen

Signe

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program