Sex

brevkassespørgsmål

Sex

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 3 år 2 måneder siden

Hej,

jeg er en dreng på 14 år, jeg kommer fra Syrien, så det vil sige jeg selvfølig er muslim. Men der er så en ting er er irriternde når man er det, det vil betyde at man ikke må have en kæreste, eller sex før ægtskab (eller onani og se porno), jeg synes bare det er rigtigt svært når jeg faktisk har lyst til at have en kæreste som jeg fx vil have sex med, jeg vil bare gene høre hvad i kan hjælpe mig med

ps: kan godt lide min tro, så chancen for at jeg skifter religion er meget lille

Svar: 

Kære Dig!

Tak for dit brev. Jeg ved at andre unge står i samme situation som dig. Derfor, godt du skriver til os. Det er naturligt, at du har lyst til sex, onani og porno, hvilket andre drenge på 14 år også har. Det glæder mig, at du er glad for din tro, for den tænker jeg, giver dig styrke i livet. Jeg ved at andre muslimske unge, som kan lide deres tro, har sex. Jeg tænker, at måden du tolker din tro på skal du se på. Der findes kristne unge, der vælger at undgå sex før ægteskab, fordi det giver mening for dem. Andre unge kristne som muslimske vælger at have sex, fordi det giver mening. Det giver ikke mening for dig at undgå sexlivet. Du savner det. 

Jeg gætter, at du er bange for at din familie eller venner vil kritiserer dig, hvis du har sex. Jeg tror, du skal mærke godt efter, hvordan du vil leve dit liv. Jeg tror på, at sex er en vigtig del af livet som menneske. Nogen har mere eller mindre lyst, men sagen er, at det er en naturlig drivkraft, som rigtig tager form i teenageårene. Kender du andre muslimske unge/ voksne du har tillid til, som du kan spørge om, hvordan de tænker om den sag?  Hos https://red-center.dk/  arbejder de for unge, der oplever social kontrol over deres liv fx grundet religion. Jeg læser ikke dit brev, som at du har det svært i dit liv. Men måske du kan føle at du lever et dobbelt liv. På den ene side dine egne drømme og ønsker og på den anden side dine forældres forventninger og krav. Hos red-rådgivningen kan du tale eller skrive med en rådgiver om netop det. 

Alt det bedste til dig

Hilsen Anne-Sophie

Anne-Sophies billede
Anne-Sophie har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program