Selvmordstanker

brevkassespørgsmål

Selvmordstanker

brevkassespørgsmål af
Bella
13 år
Oprettet 2 år 10 måneder siden

Hej der ude. Jeg er en pige, og her kommer en af mine problemer. Håber i vil hjælpe mig! 
Det er sådan at jeg har haft selvmordstanker, siden jeg endelig kan huske/viste hvad det var, men da jeg var 10 begyndte det at blive være og være. Jeg er nu 13 år gammel, og jeg har det af helved til! tit ser jeg muligheden for fx. Tage en kniv og skær halsen over på mig selv, kvæle mig selv eller springe ud af bil når jeg køre i bil med en. Kan i hjælpe mig?

 

Svar: 

Kære Bella

Jeg vil starte med at sige, at jeg er rigtig glad for at du skriver herind i brevkassen. Selvmordstanker er rigtig svære men virkelig vigtige at snakke om. Du har taget et rigtig vigtigt skridt ved at skrive til os, og det skal du have stor ros for!

Selvmordstanker er noget, som mange oplever at have i større eller mindre grad. De kan være virkelig ubehagelige og skræmmende, og det lyder det også til at dine er, sådan som du beskriver dem. Selvom selvmordstanker føles ekstremt permanente, kan de behandles, så man kan skrue ned eller slippe helt for dem. Det er meget vigtigt, at man fortæller om sine selvmordstanker, så man kan få hjælp til at behandle dem.

Derfor er det helt vildt sejt og godt, at du har skrevet til os med dit problem. Det vidner om, at du selv er klar over, at du har brug for hjælp til at få det bedre, end du har nu. Og det er godt, fordi det fortjener du at få. 

Jeg vil anbefale dig at fortælle om dine tanker til en voksen, som du er tryg ved. Det kunne for eksempel være en forældre eller skolelærer. Jeg tænker, det er en god idé at fortælle det til en voksen, som du kender, fordi de vil kunne hjælpe dig med at få fat i den hjælp, som ville være rigitig for dig. Det lyder måske lidt voldsomt at skulle fortælle en voksen om dine selvmordstanker, hvis du aldrig har gjort det før. Hvis du har brug for hjælp til, hvordan du kan fortælle det eller er i tvivl om, hvad du skal sige, er du velkommen til at bruge vores anonyme chat her på cyberhus' hjemmeside. Den har åben tirsdag klokken 18-21, onsdag 13-16 og 18-21, torsdag 18-21 og tirsdag 18-21. Her kan du fortælle en af vores rådgivere om dine tanker og følelser, og du vil kunne få hjælp til at finde ud af, hvor du kan finde hjælp og støtte. Du skal også vide, at du kan ringe anonymt på livslinjen.dk og snakke med en rådgiver som har hjulpet rigtig mange unge, som kæmper med selvmordstanker. 

Jeg håber, du vil gøre brug af de forslag, jeg har skrevet, og ellers må du meget gerne skrive herind igen. Hvis du gør det, så må du gerne fortælle lidt mere om dine tanker, hvornår de kommer og hvad du føler imens. Det kan også være nemmere at snakke om på chatten, hvor rådgiveren kan spørge ind.  

 

Jeg ønsker dig alt det bedste, og jeg håber, du får hjælp til at få det bedre. Det fortjener du som sagt. 

Kærlig hilsen 

Karoline 

KarolineSs billede
Karoline fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program