Svar please

brevkassespørgsmål

Svar please

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 9 år 11 måneder siden

jeg var her for et par dage siden i byen, jeg blev fuld, også fandt jeg så en pige på 19 år. Hun spurgte om jeg ville med hjem til hende, jeg sagde ja for jeg tænkte at jeg endelig 

kunne få noget sex. da vi kom inD i hendes lejlighed fik jeg et chok, hun havde alle mulige billeder af fyre, en af dem var så mig. jeg sagde ikke noget til hende for hun var ret lække. Vi gik i seng og vi bollede i 5min. Bagefter begyndte hu at slå på min pik. Jeg løb hjem. Og nu er 2 uger efter er min pik mega øm hjælp.

Svar: 

Hej med dig.

Det lyder som en rigtig ubehagelig oplevelse, du har haft. Jeg kan godt forstå, hvis oplevelsen stadig fylder meget for dig - både fordi, du måske stadig har smerter, efter hun slog dig, men også fordi du har været i en situation, som du har været så slem, at du har været nødt til at flygte fra den. Det lyder bestemt ikke rart.

Når man er fuld, er i byen og måske endda får gode tilbud, kan det ske, man kommer til at tage nogle valg, man måske normalt ikke ville have taget. Alkoholen kan påvirke en til ikke altid at tænke så meget over konsekvenserne af det, man gør. Dette kan så gøre, at man får dårlige oplevelser som den, du har haft med pigen. Det er aldrig rart at opleve noget i stil med det, du har oplevet, men jeg vil råde dig til at bruge oplevelsen til at minde dig selv om, at du skal huske at passe på dig selv og forsøge at tænke dig om en ekstra gang, inden du går med en fremmed hjem fra byen. Husk på, du er meget ung, og at det ikke altid er let at vide, hvem der vil en noget godt, og hvem der vil en noget skidt.

Når det så er sagt, synes jeg, det lyder rigtig træls for dig, at din pik stadig er mega øm to uger efter. Jeg tænker, du må være blevet slået rigtig hårdt, hvilket kan gøre rigtig ondt. Jeg er ikke læge, kan ikke undersøge dig og kan derfor heller ikke fortælle dig, hvad der er sket, og hvorfor du er øm. Men jeg vil til gengæld råde dig til at opsøge din egen læge, hvis smerterne fortsætter. Nu hvor smerterne allerede har været der længe, synes jeg, det er en god idé at få din læge til at vurdere, hvad smerterne skyldes og måske give dig noget smertestillende, så du ikke længere skal mærke til det.

Her til sidst vil jeg igen minde dig om, at du skal huske at passe på dig selv. Selvom sex er fristende og for det meste rart, er det vigtigt, at man kun har sex med nogen, man stoler på, kender godt og føler sig tryg ved. Ellers kan det meget nemt ende med, at man ender ud i uheldige episoder som den, du har været i.

Jeg håber, smerterne går væk, og at du kan bruge mit svar.

Kh. Matilde

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program