Stillinger til sex

brevkassespørgsmål

Stillinger til sex

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 10 år 1 måned siden

Hej cyberhus. Jeg vil gerne spørge jer om lidt hjælp til stillinger i sengen.. 

Min kæreste siger ingenting, men jeg ved at han er træt af den standard misionær stilling, og jeg har tit ville prøve noget andet, vi har prøvet doggy uden held desværre, og en anden. Men jeg er meget lav, og han er temlig høj, har søgt meget på nettet om det, men der er bare intet om lave piger. håber at i kan hjælpe mig med lidt gode råd til forspil og stillinger. så det kan blive lidt bedre :) på forhånd tak 

Svar: 

Hej med dig.

Sex kan godt være en udfordring, når man har forskellige højder, så det er godt du skriver ind til os og spørger om råd og idéer.

Som udgangspunkt er det faktisk mest stående sex, der er rigtig svært, når man har forskellige højder. I langt de fleste andre stillinger, kan man nemlig kompensere for det på forskellige måder, hvis man lige tænker lidt kreativt. Nogle stillinger, der altid kan lade sig gøre uanset højde, er fx hvor man ligger i ske (eventuelt hvor du har dine ben over din kærestes hofter), eller hvor du sidder ovenpå og rider ham. Du skriver ikke, hvor doggystyle ikke fungerede, men hvis du har mod på det, kan I jo prøve igen. I kan prøve, hvor du står på alle fire, hvor du ligger med overkroppen nede, eller hvor du ligger helt fladt på maven. I kan også prøve, hvor du ligger på ryggen, og han sidder på knæ med front mod dig. Så kan du lægge dine ben op på hans skuldre. I den stilling skal I måske lægge en pude under din lænd, så du bliver løftet lidt. 

Hvis I mangler flere forslag, kan I prøve at søge lidt på nettet. Husk på, at højdeforskellen sjældent bliver et problem, hvis I tænker kreativt og har mod på at prøve jer frem. Derfor behøver du ikke søge specifikt på "lave piger".

Prøv jer frem og husk at have det sjovt undervejs!

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

Kærlig hilsen

Tanne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program