Sex lyst

brevkassespørgsmål

Sex lyst

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 6 år 9 måneder siden

Min kæreste og jeg har haft sex men med tøj altså lavet bevægelserne, er det fordi vi er klar til at gøre det uden tøj?

Svar: 

Hej med dig

Det kan være svært at vide, hvornår man er klar til at have sex, så det er rigtig fint, du skriver ind til os med dit spørgsmål.

Først og fremmest vil jeg gerne sige, at du (og måske din kæreste) er under den seksuelle lavalder, så hvis det bliver opdaget af en voksen, at I har sex, skal I muligivs til samtale med jeres forældre på kommunen. Den seksuelle lavalder er lavet for at beskytte unge mennesker mod at have sex før de er fysisk og psykisk klar til det, men også for at undgå, at unge misbruges af nogle, der er ældre end dem selv. 

Og nu til selve dit spørgsmål:

Når man er ung og har en kæreste, er det utrolig sjovt og spændende at lære hinanden at kende og det er derfor helt naturligt, at man også får lyst til at prøve at have sex. Sex er en fantastisk ting, men hvis man ikke er klar til det, kan det være en rigtig ubehagelig oplevelse. Man kan blive trist og ked af det, have ondt i maven og måske bare være i dårligt humør, uden helt at forstå hvorfor. Derfor skal man passe på med at overskride sine egne grænser.

I dit brev skriver du ikke, om I har lavet andre ting end at kysse og lave bevægelserne uden på tøjet. Der er rigtig mange andre dejlige ting, man kan lave med hinanden, der ikke går ud på at have samleje. Jeg synes, det er en rigtig god idé at starte med de andre ting, fordi man på den måde lærer hinandens kroppe at kende, og måske får en bedre fornemmelse med, om man egentlig er klar til at have sex. Derfor vil jeg foreslå jer at starte med at røre ved hinanden. Du kan fx prøve at røre ved din kæreste mellem hendes ben, hvor du kan prøve at ae eller nusse hendes tissekone. 
Noget af det hun kan gøre for at blive tryg ved dig og din krop er fx at røre ved din tissemand, enten ved at ae den eller holde om den. Det er også en rigtig god ting at være nøgne sammen uden at have sex. Det at være nøgen kan være meget grænseoverskridende, fordi man er helt blottet for et andet menneske. Derfor er det en god måde at mærke efter på, om man er trygge ved hinanden. I kan enten bare ligge og snakke, kysse eller måske tage et bad sammen, hvis I har lyst til det. Det vigtige her er, at I tager jer god tid til at lære hinandens kroppe at kende, og at det er okay at sige stop, hvis man ikke har lyst til det.

Hvis I har prøvet de her ting og har haft det godt, sjovt og trygt med dem, og stadig har lyst til sex, så tror jeg, I er godt på vej til at være klar til at dele den oplevelse med hinanden. Jo bedre I kender hinanden og hinandens kroppe, jo bedre en oplevelse vil det være for jer. Husk på, at I ikke nødvendigvis er klar samtidig, og at man skal respektere den andens ønske - også selvom man selv er klar. Det kan tage lang tid at blive helt klar, men det vigtigste er, at I har det sjovt med hinanden undervejs.

Hvis I på et tidspunkt begge føler jer klar, skal I selvfølgelig huske at bruge kondom, som er det eneste, der både beskytter mod graviditet og kønssygdomme.

De kærligste hilsner

Tanne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program