ondt

brevkassespørgsmål

ondt

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 8 år 10 måneder siden

hej jeg er en pige på 17 som mistede sin mødom som 15 årig , jeg hat haft en kæreste i et år nu og de sidste 5-6 måneder har jeg ikke rigtigt kunne dyrke sex med ham det har gjort så hamrende ondt oppe i mig at jeg tit er begyndt at græde og har måtte stoppe , render også rundt med utroligt voldsomme smerter i underlivet/maven som gør jeg tit knækker sammen , jeg har været til undersøgelser flere gange og blive scannet osv , de kan ikke se noget galt , så tog self til læge igen og han sagde at det kunne være psykisk da jeg har nogle problemer og har haft en meget problemfyldt barndom og set nogle ting og været udsat for nogle ting jeg ikke burde , men kan ikke lige få det til at hænge sammen , ved man kan gøre sig selv syg men sku ikke så meget ville aldrig påføre mig selv så meget smerte , men gud hvor føler jeg mig forkert og urimelig . jeg kan ikke engang give min kæreste sex ! så nu har jeg sagt når han har lyst må han gå ind på værelset og se noget porno , det gør han så også og har jo selv sagt han godt må da det ikke er fair han ikke kan få noget fra mig , men ved ikke helt hvordan jeg har det med det :(

Svar: 

Hej med dig.

Det er rigtig godt at du skriver herind. Det lyder som om at du er i en rigtig svær situation, så jeg kan godt forstå at du skriver. Det er super godt, at du allerede selv har gjort noget for at forbedre din situation, ved at opsøge lægen og få taget de undersøgelser og scanninger, som du skriver om.

Først er jeg nød til at sige, at jeg ikke er læge. Derfor kan det være svært for mig at hjælpe dig konkret med hvad du kan gøre, for at være i stand til at kunne have samleje. Din læges teori om, at det kan være noget psykisk, lyder egentlig meget god. Jeg synes du skal gå til din læge igen og hvis han/hun stadig mener, at det kan være noget psykisk, så skal du have en henvisning til en psykolog. Det er ikke usædvanligt at din krop kan reagere på den måde, som du beskriver og gøre ting, som du måske egentlig ikke vil have den til. Det kan eksempelvis være, at du kommer til at lukke sammen i underlivet og spænde, og derfor bliver mere snæver. I så fald er det helt naturligt, at det gør ondet ved samleje.

Jeg har også en lille ide til noget, du måske kan prøve, hvis du har lyst. Du kan prøve at onanere med en lille dildo og så se om det hjælper. Hvis du synes det er rart og du kan det, uden at det gør ondt, så kan du måske prøve med en lidt større én senere og så på den måde se om det bliver bedre.

Jeg synes ikke du skal have samleje med din kæreste, hvis det gør ondt. Derimod synes jeg, at du kan prøve at se, om I kan finde andre måder at være sammen på. Det kan eksempelvis være at I nusser hinanden, eller har oralsex, eller du kan prøve at gå med ham ind og se porno og og lege lidt med det, hvis du har lyst.

Jeg håber at du kan bruge mine råd. Held og lykke med det hele :)

Venlig Hilsen Mie

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program