Medicinsk abort + P-stav

brevkassespørgsmål

Medicinsk abort + P-stav

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 9 år 9 måneder siden

Hej,

Jeg fik i starten af Juni fortaget en medicinsk abort, da min kæreste og jeg ikke følte os klar til at blive forældre. Jeg tager mine piller og alt går som det skal. Men i den tid som jeg abortere altså bløder, får jeg indsat en P-stav, det foregår stadig som det skal. Bløder dog næsten 4 uger. Men efter det er der bare kommet brunt udflod. Jeg har læst om nogle piger som også har brunt udflod efter de har fået P-stav. 

Jeg fik af vide jeg kunne regn med at få min menstruation 3 uger efter blødningen var ophørt, men den er stadig ikke kommet, der er bare fortsat brunt udflod. Ved at der kan være risiko for blødningsforstyrelser når man har p-stav, men kan ikke lade være med at bekymre mig om det er noget farligt? Om der er noget som er gået galt med min abort?

Jeg fik taget min blodprøve for at tjekke hormontallet og det var som det skulle være, i har taget en test for en sikkerhed skyld. 

Jeg har flere gange overvejet at gå til min læge, men er ikke særlig glad for ham og heller ikke for sygeplejersken. Kan man på nogen måde undgå egen læge?

Håber i kan hjælpe mig og at i har nogle forslag til hvad jeg skal gøre. 

Svar: 

Kære dig

Det lyder som en ubehagelig oplevelse du har haft, men samtidig er det rigtig flot at du mærkede efter og at dig og din kæreste sammen besluttede at det ikke var nu I skulle være forældre. Det er et svært valg, men det lyder til at det var det rigtige for jer.

Det er meget almindeligt at der kommer nogle forstyrrelser i menstruation, både når man begynder på en ny slags prævention, men især når man har fået foretaget en abort. Der er altså flere ting, der kan være skyld i at du endnu ikke har fået menstruation og bare generelt føler at din krop er lidt ude af balance. Jeg synes det er meget vigtigt at du  får snakket med din læge. Jeg ved at det kan være svært, især når du ikke er så vild med ham. Men han er den eneste der kan svare dig på hvad det skyldes og om du evt. skal tjekkes igen. Det kan sagtens være at der slet ikke er noget galt, men at din krop bare lige skal i balance igen. Det svar er din læge den eneste der kan give dig.

Jeg håber du finder modet til at snakke med din læge, så du snart kan slappe af og slippe bekymringerne.

God sommer.

Venlig hilsen Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program