Ingen sexlyst

brevkassespørgsmål

Ingen sexlyst

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 11 år 5 måneder siden

Kære brevkasse, Jeg har som sagt ingen sexlyst. Jeg har derimod stor kærlighed til min kæreste, som jeg har været sammen med gennem snart 18 mdr. Jeg har aldrig været sammen med ham seksuelt, og han har været meget overbærende, men jeg kan godt mærke, at det er hårdt for ham i længden, at vores forhold ikke bare kan være " normalt". Jeg blev som 11- årig og helt frem til jeg var 16 år misbrugt gentagende gange af min far, til jeg blev fjernet fra mit hjem. Jeg har modtaget både psykiatrisk og psykologisk behandling, for at få bearbejdet de hårde år i hjemmet, og jeg har da også følt mig på rette vej. Jeg har en formodning om, at det kan have en sammenhæng, når jeg fuldstændig undgår at være sammen med min kæreste? Men jeg ved det ærlig talt ikke. Jeg får meget ondt i maven bare ved tanken, selvom jeg inderligt er glad for ham og stoler på ham. Jeg bliver bekymret for min fremtid, for realistisk set, så ved jeg jo godt, at man ikke kan have et fast forhold, hvor man ikke seksuelt er sammen... Jeg har tænkt det nok ville blive bedre med tiden, men det ser desværre ikke ud til, at jeg får lyst til hverken det ene eller det andet. Jeg kan gå med til et par gys, men selv det er en overvindelse. Jeg kan slet, slet, slet heller ikke have at han skal se mig nøgen eller bare i undertøj. Det er vildt frustrerende, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre... Har i nogle gode ideer, som kan gøre, at jeg kan få et normalt liv?

Svar: 

Hej

Jeg synes at det er rigtigt godt at du skriver til Cyberhus og søger efter et råd, for dit spørgsmål kræver et svar som virkelig fokusere på en balance imellem hvad det vil sige at være i et forhold, men så sandelig også hvad det vil sige at passe på sig selv.

Jeg har svært ved at læse om du rent faktisk er færdig med din behandling, for hvis der stadig sidder nogle følelser i dig, som gør ondt, så er der ingen der kan forvente af dig at du bare lige springer ud i en stor sexhygge. Der er heller ikke nogen som kan forvente af dig at du lægger dine følelser og oplevelser til side, fordi der opstår en situation hvor der kan dyrkes sex.

Og hvad skal det så betyde?

Jo, uanset hvordan dit liv kommer til at udvikle sig, så er det grundlæggende vigtigt at du sikre at du ikke gør noget, som du ikke kan lide eller ikke ville bryde dig om, for ellers bliver det ikke godt. Og det gælder også forhold og sex. Som du skriver, har du både været igennem nogle ret så hårde oplevelser som man ikke lige skiller sig af med på en dag, og du har også gennemgået behandling. Det vil sige at du har nogle følelser indeni, som jeg synes det lyder til at du stadig beskytter, og det skal du vide er HELT normalt for mennesker at gøre.

Så... Jeg vil ikke råde dig til at dyrke sex med din kæreste med det samme, men jeg vil heller ikke holde dig helt fra at dyrke sex, for sex med et menneske man føler kærlighed til, som f.eks. med din kæreste, kan være en dejlig ting. Og endda give forholdet ekstra spænding og energi.

Så med dine oplevelser og med dit forhold i tankerne, så er mit råd at du ikke fremskynder en proces, som du i virkeligheden måske har brug for at arbejde lidt længere tid med, netop for at du vil føle dig ordentligt klar. Dertil vil jeg også sige at det er vigtigt at du mærke efter hvordan din kæreste er, og selvfølgelig er hans lyst til sex også en kærlighedserklæring til dig, men du må sørge for at være helt klar til det.

Jeg håber du kunne bruge mit svar.

Mvh

Casper

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program