Hjælp

brevkassespørgsmål

Hjælp

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 7 år 7 måneder siden

jeg er en dreng på 13 år. Jeg har lyst til sex men jeg ved ikke om piger tænker ens i den alder, jeg har en kæreste men ved ikke om hun har lyst

Svar: 

Hej med dig,

Det er helt naturligt i din alder at begynde at tænke på sex og have lyst til at prøve det. 

Du fortæller i den forbindelse at du har en kæreste, som du godt kunne tænke dig at have sex med, men som du ikke ved om har lyst.

Både piger og drenge begynder ofte at tænke på sex og vide lidt mere om det, når de er omkring jeres alder. Det er dog meget naturligt, at drenge er lidt længere fremme hvad angår sextanker og lyst end piger er. Det er derfor rigtig svært at sige, om din kæreste vil være klar på at have sex, da det er meget individuelt fra pige til pige, og afhænger af hvor moden hun er, og hvor meget hun selv har tænkt på det. De fleste piger og drenge har først sex når de er omkring 16 år, hvilket måske også kan give en indikation på, hvornår piger oftest begynder at være klar.

Hvis I ikke har prøvet det, kan I jo starte lidt mere langsomt ud, og prøve at kysse og røre lidt mere ved hinanden på -og indenfor tøjet, og på den måde lære hinandens kroppe at kende og blive mere sikre på hinanden. På den måde kan I også få prøvet jeres grænser af, og du kan mærke efter, om du er helt klar til at have sex, ligeså vel som hun kan mærke, om hun er klar. Jeg synes I skal prøve det først - at bruge tid på at lære hinandens kroppe bedre at kende, og når I har gjort det, kan I altid snakke om, om I skulle gå et skridt videre og have sex.

 

Mange hilsner

Christina.

Christinas billede
Christina fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program