Forvirret.

brevkassespørgsmål

Forvirret.

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 9 år 8 måneder siden

Hej Cyberhus.

Jeg står så lidt i den her situation, at min kæreste har løjet overfor mig.

Jeg ved ikke om det, bare er mig som er hysterisk, eller om det er okay at blive lidt halv frusterert og irriteret.

Jeg er så heldig, at jeg har en yderst smuk og dejlig kæreste.

 Vi kommer begge fra "pæne" familier Hellerup/Gentofte.

Jeg har aldeig løjet overfor hende, og jeg elsker hende virkelig meget.

Her i sommerferien, var vi så en shopping tur til London hende og jeg, hvor vi hyggede os og hun fik shoppet.

Da vi så kom hjem, mente hun, at det nu var på tide at fortælle sandheden om, at hun faktisk før mig havde haft noget kørende med en af mine bedste venner, og været i seng med ham.

Jeg vidste godt, at de to havde noget flirt kørende, før hende og jeg blev kærester, men den gang jeg spurgte hende, sagde hun, at hun IKKE havde været i seng med ham, men kysset ham en enkel gang, hvilket jeg godt kunne acceptere. 

Vi har været kærester i lidt over 1 år, og vi har selvfølgelig været seksuelle sammen mange gange gennem vores forhold.

Nu er lorten bare lidt, at jeg konstant tænker på det med ham, og ikke forstår hvordan de kunne holde det skjult, og min kæreste siger "Jeg tænker jo ikke på ham, så kommer ikke lige i tanke om, at jeg har været i seng med ham", og min karmerat siger "Tænkte ikke det betød noget, da du jo har hende nu, og jeg ikke vil ødelægge noget for jer, bed at bringe minderen op".

Jeg kan godt forstå, hvad de mener men altså fuck det irritere mig bare.

Altså det er jo ikke en kæmpe løgn, men hin løj jo dengang, og indrømmer det nu.

Er det ikke ret normalt, at have en lille reaktion?

Jeg gider ikke snakke med resten af drengene om det, for det har ikke noget med dem at gøre, og gider ikke sætte min kæreste i dårligt lys eller mig selv.

Tror bare jeg lige skal have bekræftet , at det er okay, at være lidt påvirket af det?

Svar: 

Hej med dig

Super fint at du skriver herind, når du reagerer på din kærestes lille løgn.

Jeg vil starte med at fortælle dig, at det er helt normalt, at blive påvirket af den lille "hemmelighed" din kæreste og ven har holdt skjult indtil nu.
Vi mennesker vil rigtig gerne sikre os, at der konstant hersker retfærdighed og troskab mellem os, og når dette bliver brudt bare en smule, så bliver vi ramt af det.
Det er flot, at du sagtens selv kan forstå deres forklaringer på, hvorfor de intet har fortalt dig, selvom det stadig irriterer dig.
Det er aldrig rart at finde ud af, at ens kæreste og ven har været sammen - også selvom det er før jeres forhold. Det er løgnen om, at de ikke havde været i seng sammen, der nu gør ondt.
Sådan tror jeg, at langt de fleste mennesker ville have det.

Jeg synes, at du tackler det på en virkelig moden måde, ved ikke at fortælle alle vennerne om det hele, så din kæreste kommer i dårligt lys. Det viser også bare, hvor højt du elsker hende, og at I har et godt forhold.

Jeg synes, at du skal snakke med din kæreste om, at du er blevet såret, fordi hun har holdt det hemmeligt. Måske kan du spørge hende grunden til, hvorfor hun egentlig har valgt at fortælle dig det nu, i stedet for at holde det hemmeligt for altid?
Jeg synes, at I skal aftale, at I fra nu af skal være ærlige overfor hinanden.
Du kan også sagtens fortælle hende, at det måske vil plage dig i et lille stykke tid, men at du nok skal blive dig selv igen, hvis du lige får lidt tid at komme dig over det.

Så, det er altså det mest naturlige i verden, at du er blevet påvirket af det, der er sket.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Ha det godt.

Kærlig hilsen Mette

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program