Forsinket mens men P-piller

brevkassespørgsmål

Forsinket mens men P-piller

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 11 år 2 dage siden

Hej Cyberhus :) Jeg er en pige på 15, jeg er lige startet på mine P-piller, og blev færdig med den første pakke, i tirsdags. Jeg har en kæreste og dvs at jeg også har haft sex med ham. Min mens er forsinket fra tirsdag aften hvor jeg tog den sidste pille og så ind til nu (torsdag) jeg ved jeg har taget mine piller på de rigtige tidspunkter, men sidder bare med bagtanken om at jeg er gravid.. Jeg har snakket med mine forældre om det, men vi har ikke mulighed for at kontakte min læge lige nu. Jeg har dog læst mig frem på nettet, at ens mens godt kan være forsinket, fordi man starter på P-piller og jeg vil høre jer, om det så er derfor jeg ikke har fået den endnu?

Svar: 

Hej med dig

Der kan godt være lidt forvirring omkring det hele, når man starter på p-piller, så det er godt du skriver ind til os med dit spørgsmål, så du ikke går rundt med det selv. Det er også rart at høre, du har kunnet snakke med dine forældre om det.

Nu er det ved at være nogle dage siden, du skrev, så måske har problemet løst sig selv.

Det er helt normalt, at din cyklus ændrer sig, når du tager p-piller. Der går også oftest nogle dage efter, man har taget den sidste pille, til menstruationen kommer. Det er også meget forskelligt, hvor kraftig ens blødning er. De fleste oplever, at de bløder mindre, nogle får kun lidt brunligt udflåd og nogle bløder slet ikke.

Når du skriver, du har taget dine piller helt rigtigt, er jeg også næsten sikker på, din menstruation nok skal komme. Hvis den slet ikke kommer, kan du kontakte din læge, men som sagt, er det ikke ensbetydende med, du er blevet gravid.

Håber, du kunne bruge mit svar

De bedste hilsner

Tanne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program