10 cm

brevkassespørgsmål

10 cm

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 10 år 11 måneder siden

Dav cyperhus. Min penis er kun 10 cm i stivform og ca.4 i slapform. Jeg er meget bange for om den vil vokse mere....Jeg har læst på jeres side, at den normale størrelse er 15 cm. og den vokser til man er 20 år, så jeg har kun et halvt år tilbage.. min kæreste siger også, at hun ikke kan mærke den inde i hende og første gang jeg vidste den grinte hun bare af mig... Jeg er rigtig forelsket i hende, tænker kun på hen. Ps. Jeg onanier kun med en finger.

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan godt forstå dine spørgsmål, da jeg tror mange drenge i din alder begynder at tænke endnu mere over deres penisstørrelse, når de begynder at få kærester og have sex.

Det er rigtigt, som du har læst, at man siger, at mænds penis normalt er færdigvokset, når man er ca. 20 år. Det er derfor sandsynligt, at din penis ikke vil vokse meget mere. Det er dog helt normalt, at mænd har en penis størrelse på mellem 10 og 20 cm., og mænds penis kan se meget forskellige ud. Selv om din penis måske ikke vokser meget mere, er det ikke ensbetydende med, at du ikke vil kunne tilfredsstille en pige under sex.

Jeg kan dog godt forstå, at du tænker over det, når din kæreste siger, at hun ikke kan mærke din penis, når I har sex. Når din kæreste siger sådan, kan I måske overveje, hvordan I kan have sex på forskellige måder? Måske kan du tale med din kæreste om, hvad I kunne prøve af forskellige ting? Sex er noget, man er to om, så det kan hjælpe, hvis din kæreste også kommer med forslag. Sex kan opleves på mange måder, og man kan lege lidt med, hvad man kan gøre for at tilfredsstille hinanden. Du kan fx lege med din kæreste ved at røre ved hende forskellige steder. Det kan fx være klitoris, du rører ved, mens I har sex. 

Du skriver også, at din kæreste grinte af din penis, da hun så den første gang. Det lyder ikke rart. Sådan som jeg ser det, er en god kæreste en, der respektere en ved ikke at grine af ting, der kan være lidt sårbare. Du skriver, at du er rigtig forelsket i din kæreste og kun tænker på hende, men måske kan du overveje, hvordan du kan få sagt til hende, at du samtidig ikke synes, det er okay, at man griner af hinanden på punkter, man selv kan være lidt ked af?

Jeg håber, du kunne bruge mine svar.

Mange hilsner fra Ida

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program