Rygning

brevkassespørgsmål

Rygning

brevkassespørgsmål af
Oliver
18 år
Oprettet 5 år 2 uger siden

Hej Cyberhus. 

Jeg har fået her i nogle år nu, og i har altid været ekstremt dygtige til hvad i laver. Jeg er begyndt at ryge efter at jeg er flyttet hjemmefra, jeg vaper også lidt for at ikke ryge for meget.. 

Jeg ville rigtig gerne have nogle råd med at stoppe det og finde andre måder før det er for sent at stoppe, og jeg håber rigtig meget i kan hjælpe mig. 

Hvis ikke ellers tak <3 keep up the amazing work. 

Svar: 

Hej Oliver

Mange tak for de pæne ord. Det er dejligt at vide, at vi kan hjælpe. 

Jeg synes det er en god beslutning du har truffet om at forsøge at stoppe med at ryge. Det er bare ikke særlig sundt. Jeg synes også det er en vildt god beslutning du har truffet, om at søge noget hjælp til det, for det kan virkelig være svært at skulle stoppe helt uden hjælp. 

Mit bedste råd, er at du tager kontakt til nogle rigtig professionelle rygestopkonsulenter. Der er så mange forskellige veje, man kan gå, når det handler om rygestop, og jeg tænker det er vigtigt at finde den vej, der fungerer bedst for dig. Hos Stoplinien sidder der eksperter, der kan hjælpe dig med at finde din vej, og det er selvfølgelig ganske gratis. 

Prøv og tjekke deres side ud, og giv dem et ring, så tror jeg du er godt på vej. 

Gode hilsner Maya

Mayas billede
Maya fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program