Rund, rød og smertefri plet på penis.

brevkassespørgsmål

Rund, rød og smertefri plet på penis.

brevkassespørgsmål af
EnLilleFrækkert
18 år
Oprettet 5 år 10 måneder siden

Hejsa, jeg er en dreng på 18 år. Jeg lagde for ca. et halvt år siden mærke til en lille, lidt rød og smertefri plet på bagsiden af min penis. Den var fuldstændig smertefri, og den forsvandt igen efter et par dages tid. Jeg tænkte ikke så meget over det, men her idag lagde jeg mærke til at der kom endnu en rund plet på samme størrelse, og præcis det samme sted som den første. Jeg er en smule nervøs for at det er noget seriøst, men kan bare ikke forestille mig at det er nogen kønssygdom, da jeg stadig er jomfru og ikke har haft samleje med en pige før. Jeg har givet en enkelt pige fingeren, og hun gav mig også et handjob, og selvfølgelig har jeg også kysset med en del piger. Men ud over det har jeg ikke lavet noget andet seksuelt, og derfor undrer det mig virkelig meget. Håber på at få en forklaring på, hvad det evt. kunne være. På forhånd tak!

Svar: 

Hej

Som du selv skriver er det ikke sandsynligt det drejer sig om en seksuelt overført sygdom. Bare rolig.

Du beskriver ikke pletten så nøje, så det er lidt svært at komme med et bud på, hvad det er. Almindelige udslæt omkring kønsdele er f.eks. en svampeinfektion i huden. Det er ufarligt og behandles let med creme.

Det kan også være irritation fra f.eks. søm på underbukser eller lignende. Noget seriøst/farligt kan jeg ikke forestille mig at det er.

Hvis den stadig er der/ kommer igen så gå til din egen læge og få dem til at se på det.

De er vant til at se på udslæt/pletter alle mulige steder på kroppen og synes ikke der er noget mærkeligt i en plet på penis.

Håber du kan bruge det

MVH Lotte

AmandaSNs billede
Lotte fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program