Kan man spore et mobilnummer?

brevkassespørgsmål

Kan man spore et mobilnummer?

brevkassespørgsmål af
Anonym
Oprettet 14 år 10 måneder siden

Jeg får nogle ubehagelige beskeder fra et mobilnummer, som jeg ikke kan se hvis er på nettet. Er det et nummer der kan spores hvis jeg melder det til politiet, eller er det fra et taletids-kort.

Nummeret er 41xxxxxx

Svar: 

Hej med dig

Det er godt du skriver herind til mig og det er bestemt ikke rart at få ubehagelige beskeder over telefonen.

Det er sådan at taletidskort er meget svære at spore, men hvis nummeret tilhøre en bestemt person, så er det nemt.

Nummeret hører til Sonofon og dem har jeg snakket med. De adskiller ikke taletidsnumre og numre der er tilknyttet en bestemt person. Derfor kan jeg ikke præcist fortælle dig om politiet kan spore det. Men politiet kan nemt finde ud af om de kan spore det.

Selvom nummeret ikke er i telefonbøger eller på nettet behøver det ikke være et taletids-nummer.

Lige nu synes jeg det er vigtigt at du får snakket med dine forældre. Vis dem hvad det handler om, også selvom det kan være svært. Det er vigtigt at du får hjælp og støtte fra en voksen.

Sammen kan I finde ud af om i skal gå til politiet.

Hvis du har brug for at snakke med en anden voksen, kan du anonymt besøge vores chat her i Cyberhus. Den har åben mandag til torsdag kl. 15-19.00. Måske kan du fortælle lidt mere, og måske kan i sammen få flere ideer.

Venligst

Erroll

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program