Kan jeg godt flytte hjemmefra efter sommerferien?

brevkassespørgsmål

Kan jeg godt flytte hjemmefra efter sommerferien?

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 10 år 11 måneder siden

Hej cyberhus. 

Jeg er en dreng som er lige fyldt 17 år her i maj og vil gerne flytte hjemmefra efter sommerferien, da jeg skal starte i gymnasiet og ikke ville Kunne overskue at bo med mine forældre, imens jeg tager gymnasiet. Kunne man måske kunne flytte ind i et kollegie eller ungdomsbolig og bo der istedet for hjemme? Jeg har også et arbejde, så økonomisk ville det da ikke gå helt galt, hvis jeg kan få SU? 10. Klasse ville ikke være muligt at tage. Da jeg bare ikke gider at spilde et år af mit liv. Og jeg kan bare ikke klare at bo med min familie i et år mere!!! 

 

Tak på forhånd :)

Svar: 

Hej med dig..

Det lyder til at du har tænkt godt over tingene og nu lige vil udersøge hvad der er muligt og hvad der ikke muligt.. det er super og jeg vil gerne prøve at hjælpe dig.

Det er sådan, at indtil du bliver 18 år, så bestemmer dine forældre hvornår du må flytte hjemmefra. Så hvis de er enig med dig i, at det kunne være en god ide, så er der ikke noget problem i at du flytter hjemmefra.

Hvis de ikke er enig med dig, så har du to muligheder. Det ene er at vente til du bliver 18 år, fordi så er du myndig og bestemmer selv hvor du vil bo og hvordan du vil leve dit liv.

Hvis det er så svært at bo derhjemme og det faktisk er usundt for din udvikling at bo derhjemme, så kan du kontakte din kommune og få en snak med en sagsbehandler. Og hvis kommunen er enig med dig i, at det er vigtigt du kommer hjemmefra, så kan de hjælpe med at få snakket med dine forældre om det.

Omkring økonomien, så lyder det super godt, at du har et job, fordi der er mange udgifter når man skal bo alene. Så godt du har tænkt på det, og det lyder som en god ide at bo på et kollegie eller noget i den stil, fordi der er huslejen typisk ikke så høj, som hvis du nu skulle finde en lille lejlighed.

Omkring SU, så mener jeg ikke du kan få SU før du er blevet 18 år. Hvor meget du kan få, afhænger helt af hvad dine forældre tjener. Du kan se en oversigt her, og som du kan se, så er det et godt tilskud til din økonomi. Hvis du er i tvivl om noget, så prøv at ringe til SU-styrelsen her.

Så der er flere grunde til at det bliver ret meget nemmere, når du bliver 18 og jeg håber du finder den løsning der fungerer bedst..

Venlig hilsen

Erroll

 

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program