Røde prikker under penishovedet

brevkassespørgsmål

Røde prikker under penishovedet

brevkassespørgsmål af
Valentin
12 år
Oprettet 4 år 9 måneder siden

Jeg har nogle små røde prikker under penishovedet og jeg ved ikke rigtig hvad det er 

Svar: 

Hey Valentin

Godt du skriver når du opdager noget du ikke helt ved hvad er. Jeg tror det du har opdaget er helt ufarligt, men jeg kan ikke, med sikkerhed, sige hvad det er. Mange drenge får sådan nogle små hvide, eller rødlige knopper under penishovedet, når de kommer puberteten, som hedder talgknopper. De er helt almindelige, og helt ufarlige. De kan godt ligne små bumser, men det er vigtigt at man ikke trykker i dem, fordi der kan gå betændelse i dem, hvis man gør det. 

Hvis det er talgknopper forsvinder de højest sansynligt af sig selv, når du bliver ældre. Men jeg kan som sagt ikke være sikker på at det er talgknopper, og hvis du skal være helt sikker, skal du forbi din læge, og få dem tjekket. 

Jeg ved godt det kan føles lidt akavet at skulle til læge med sådan nogle ting, men det er præcis det læger er uddannet til. For dem er det helt almindeligt og overhovedet ikke akavet. For en læge er der ingen forskel på at kigge på en brækket fod, og knopper på penis. 

Hvis knopperne begynder at klø, bliver irriterede, eller hvis de gør ondt, så skal du altså forbi din læge, og have dem tjekket. 

Mange hilsner 
Lasse

Lasses billede
Lasse fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program