Porno

brevkassespørgsmål

Porno

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 3 år 6 måneder siden

Hej, 

jeg har i et stykke tid, frygtet at videoer på pornosider er voldtægt, og at jeg kunne forbedre noget, hvis jeg anmeldte dem. Bl.a. tænker jeg på en video, som jeg fik scrollet forbi på Pornhub for et års tid siden, hvor en kvinde som var bundet fast, fik drybbet stearin over næsten hele sin mave og en video på xhamster hvor en kvinde som var bundet fast fik hviklet reb rundt om sine bryster, og der blev klemt indtil brysterne var meget klemt sammen og blev helt blå. Jeg sendte et link med sidstnævnte til politiet som et anonymt tip. Men bør man generelt anmelde sådan content, eller bør man bare scrolle over det og håbe på at dem som medgår i videoen er frivillige (så længe det ikke er børn det drejer sig om, naturligvis)? Og i så fald vil I, i vørigt anbefale at jeg går tilbage og prøver at lede efter videoen med kvinden som fik drybbet stearinlys over hele sin mave?

Vh

Anonym

Svar: 

Hej med dig. 

Der findes desværre rigtig meget ubehageligt indhold på nettet, som ligger frit tilgængeligt, og det kan være rigtig voldsomt at støde på det, og det kan være svært at glemme igen. Det er derfor rigtig godt, at du reagerer på de tanker, du har i forhold til, om du kan gøre noget og være med til at forbedre. På den måde kan du være med til at sikre, at andre ikke skal have samme ubehagelige oplevelser som dig, og så de personer, der optræder i videoerne, ikke skal ligge til offentlig skue. 

Platforme som Pornhub burde sikre, at voldsomt indhold ikke bliver uploadet og ligger tilgængeligt. Men det er selvfølgelig ikke til at vide, om personerne i videoerne har indvilliget i de ting, der sker i videoen. Men det ændrer ikke på, at noget kan være for voldsomt til at andre skal se det. Derfor skal du altid anmelde indhold, som du synes er grænseoverskridende og voldsomt. Både på Pornhub, men også på andre platforme som sociale medier.

Helt konkret har Pornhub en funktion, hvor du kan "flagge" en video, som du finder voldsom. Herefter kigger Pornhub videoen igennem, og hvis den overtræder deres retningslinjer, bliver den taget ned. Derudover har Pornhub også en særlig formular, som man kan udfylde, hvis man har mistanke om, at de medvirkende i videoen ikke har givet samtykke til, at videoen må offentliggøres. Den hedder Content Removal Request Form. Du kan evt. prøve at søge på den på hjemmesiden, hvis den ikke er til at finde.

Hvis du er i tvivl om, der foregår et overgreb i en video, så kan du altid anmelde det til politiet. som fx et tip, som du allerede har prøvet at gøre. Du kan også kontakte politiet, og spørge, hvordan du bedst muligt anmelder, når du støder på sådan noget indhold, der kan kræve hurtig handlen fra politiet. Det gør du ved at kontakte 114. 

I forhold til om du skal lede efter videoen, så vil jeg råde dig til at overveje, om det er det bedste for dig at gense videoen igen, da den lyder voldsom. Hvis du er okay med at se den igen, kan du prøve at finde den, for at flagge den. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Og fedt at du gerne vil hjælpe med at forbedre nettet, så det er et rart sted at være :-) 

Mange hilsner Pernille

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program