Pik størelse

brevkassespørgsmål

Pik størelse

brevkassespørgsmål af
John
14 år
Oprettet 5 år 8 måneder siden

Min pik er 6cm og det er mega pinligt for mine venners er 14-16cm og jeg er 14år. Jeg onanere hver aften fordi det er dejligt lige inden man skal sove og nogle gange gør jeg det ogs om morgenen. Jeg gider ikke at have sex fordi min pik er for lille. Jeg ved ikk hvad jeg skal gøre. Min mor siger det er fordi jeg onanere for meget. Og græder hver aften og håber at den ikke kan blive større. Men jeg har målt i 1 år nu og den vokser slet ikk. Jeg får tilbudt sex fordi folk syntes jeg er en pæn dreng men siger altid nej fordi den er for lille. Hjææææælp hvad skal jeg gøre for at den kan vokse videre

Svar: 

Hej John!

Det er et rigtig godt spørgsmål, og et som mange drenge på din alder går med. 

I forhold til størrelsen af din pik, så er det helt vildt forskelligt fra dreng til drenge, hvordan deres pik ser ud. For eksempel vil nogle have en lang og tynd pik, mens andre har en kort og tyk pik, og en tredje måske en blanding mellem de to og så videre. Samtidig er nogle pikke meget lige, mens andre krummer. Den gode nyhed er, at det hele er helt normalt. Desuden så når de fleste drenge deres fulde pikstørrelse, når der er omkring de 17 år, så du har nogle år tilbage, hvor det kan nå at ændre sig for dig, for der er ikke rigtig noget, man kan gøre for at få en længere pik udover en operation, hvor man simpelthen går ind og skærer en sene over, som gør, at pikken trækker sig lidt længere ud af underlivet og derfor kan se en smule længere ud i slaptilstand. Så vidt jeg ved og kan læse mig frem til, så har det derfor heller ingen påvirkning på pikstørrelse, om man onanerer meget eller ej, så hvis det er noget du nyder at gøre, så skal du bare blive ved. 

Jeg vil dog også gerne påpege, at størrelsen på ens pik ikke er så vigtig, som det nogle gange kan kan føles. I din alder sker der så meget, og der er så meget, der ændrer og udvikler sig, så det er helt normalt at blive usikker på om man er for meget det ene eller for lidt det andet. Sådan tror jeg de fleste har det med et eller andet, og mens du synes at din pik er lille, og at det er pinligt, så kan det være at dine venner er helt vildt pinlige over om deres er for tynd eller for skæv eller noget helt tredje. Men reelt set så er det mest normale nok egentligt, at man ser forskellige ud.

Du skriver også, at du ikke vil have sex fordi du synes at din pik er for lille, og det er selvfølgelig helt op til dig. Man skal kun have sex, hvis man har lyst til det, og hvis man har det godt med det i situationen. Jeg vil bare gerne forsikre dig om, at pikstørrelse heller ikke er vigtig for, om man har god sex eller ej. Sex er så meget mere en bare penetration, og det handler om at finde det man nyder mest. Nogle har det for eksempel bedre med at dyrke oralsex end penetrationssex, og nogle nyder forspillet mere og fokuserer derfor på det. Det er virkelig, virkelig forskelligt, så det handler nok om at prøve sig lidt frem og finde ud af, hvad man selv er mest til.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at det kan give dig lidt ro i sindet!

Mange hilsener fra Amanda

 

Amandas billede
Amanda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program