Penis

brevkassespørgsmål

Penis

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 5 år 3 måneder siden

Hej.

Jeg er en dreng på 16 år der er bekymret for min diller. Jeg har fået hår under armene og kønsbehåring og det hele men min penis er ikke vokset siden jeg var 13 år, og jeg frygter at det skyldes et ar jeg har haft i lang tid. Det er et kæmpe hvidt ar der fylder det nederste af min penis og også går ind over pungen. Jeg frygter meget at min penis aldrig vokser mere på grund af det ar.

Hvad tror i det kan være?

Svar: 

Hej Anonym 

Der burde ikke være nogen sammenhæng mellem dit ar, og hvordan din penis vokser. Kroppen kan sagtens vokse, selvom man får et ar. Aret vil ganske enkelt bare vokse med. 

Du er kun 16 år, og derfor langt fra færdig udvokset. Det betyder også at din penis sagtens kan nå at vokse mere. 

Nu skriver du ikke noget om, hvor stor din penis er, men en normal størrelse er mellem 10-18 cm længde. Måske er den allerede den størrelse, og måske er den lige som den skal være? 

Hvis du bliver ved med at gå med den her bekymring, for om aret giver dig nogle penisproblemer, synes jeg du skal overveje at få det tjekket hos din læge. Så du kan være sikker på at alt er som det skal være. 

Venligst 

Susan

 

Susans billede
Susan fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program