P-pille

brevkassespørgsmål

P-pille

brevkassespørgsmål af
?
20 år
Oprettet 3 år 1 måned siden

Hej,

Jeg er kommet til at starte på mine p-piller en dag for tidligt, så jeg kun har haft 6 dages pause. Mit spørgsmål går derfor på, hvordan jeg kommer tilbage i min gamle rytme, så jeg starter på den samme ugedag som jeg altid har gjort.

Hvad sker der, hvis jeg holder en dags pause mellem den næste pakke piller? Er jeg stadig fuldt beskyttet og hvad vil det betyde for min menstruation? 

Svar: 

Kære dig

Godt du skriver. Det kan være svært at huske pillerne hver dag, Så det er godt, at du er opmærksom. 

Der sker ikke noget ved, at du er kommet til at starte med dine p-piller en dag for tidligt. Så længe, at du husker at tage en pille dagligt. 

Jeg ville klart anbefale dig at fortsætte fra der, hvor du er nu. således at du tager din pakke færdig og holder 7 dages pause. Der sker ikke noget ved, at det er rykket en dag.

Desuden er det dejlige ved p-piller, at det er okay at 'hoppe' en pause over. Således, at du tage 2 pakker efter hinanden. Du er stadig fuldt beskyttet. Det er det smarte ved p-piller og giver fleksibilitet Fx i forbindelse med badeferie. Her er det vigtigt at nævne, at der er en risiko for, at du så kan pletbløde en smule, mens du tager pillerne. Det er der ikke noget forkert i. Bare så du ikke bliver nervøs.

Jeg håber, at du kan bruge svaret.

Mvh. Anne

AnneVLs billede
Anne fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program