onani

brevkassespørgsmål

onani

brevkassespørgsmål af
Niels
13 år
Oprettet 2 år 2 måneder siden

Hej med dig. Jeg er 12 år og har prøvet at onanere. i skolen havde vi om kroppen og seksualitet, min lærer sad og snakkede om hvordan man onanere. Det hun sagde var at man skulle tage sine hånd rundt op dilleren og gå op og ned og blive ved med det. da jeg så kom hjem gik jeg på toilettet og prøvede det af, men jeg kunne ikke mærke nogen nydelse eller noget som helst. Når jeg selv sider og onanere sidder jeg og klør toppen af min diller, men det andet mærker jeg bare ingenting. er det normalt?

Svar: 

Kære Niels

Tak for dit brev. Når man er i din alder er det helt normalt at begynde at prøve onani af. Der er ikke en rigtig eller en forkert måde at gøre det på, men derimod mange forskellige måder man kan gøre det på. Når man begynder at eksperimentere med onani handler det om at finde ud af, hvad man selv synes er dejligt og hvad der tænder en. Derfor synes jeg det er rigtig fint at du har fundet en måde der virker for dig og som du giver dig nydelse. Efterhånden som du får mere erfaring med at onanere, kan det være at du finder andre måder, som du også synes er dejlige - eller det kan være, at du ændrer dig i forhold til hvad du godt kan lide og synes er dejligt.

Det lyder til at du er blevet lidt usikker på, om du gør det på en forkert måde, efter din lærer fortalt om hvordan man onanerer. Jeg forestiller mig at det er forholdsvis nyt for dig at onanere og når noget er nyt, skal der ikke altid helt så meget til, for at man bliver usikker. Men du skal vide, at det på ingen måde er dig der gør det forkert. Som jeg skrev ovenover, så findes der ikke en rigtig eller en forkert måde at gøre det på. Den måde du gør det på er også helt normal. Hvis du gerne vil prøve at mærke nydelse ved at gøre det på den måde din lærer forklarede, så kan det sagtens være at det kan komme til at ske, ved at du prøver det flere gange. Men hvis ikke, så er det også helt okay.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Mange hilsner Freja

Frejas billede
Freja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program