Nakkeost

brevkassespørgsmål

Nakkeost

brevkassespørgsmål af
Julius
15 år
Oprettet 2 år 6 måneder siden

Hej har haft er problem med noget hvidt lignende stads på min tissemand. Har søgt mig frem til noget der hedder Smegma/Nakkeost og har fundet frem til at mab bare vasker det sf med lunkent vand, men det ser ud til at komme tilbage hver gang, er det noget man kan få til at stoppe med at komme tilbage?

 

Svar: 

Hej Julius

Tak for dit spørgsmål. Nakkeost er en blanding af døde hudceller, sædrester, hudfedt (også kaldet talg) m.m., som kan ophobe sig bag forhuden, hvis man ikke vasker den væk. Derfor kommer nakkeost også igen efter vask - og det er faktisk helt normalt. Det er meget forskelligt fra dreng til dreng, hvor meget nakkeost, man kan have, og for nogle kommer det derfor også hurtigere igen end for andre. Der findes desværre ikke noget mirakelmiddel, som kan fjerne nakkeost helt og for altid. I stedet er en god tommelfingerregel, at man skal vaske sig bag forhuden én gang om dagen og ellers kun efter behov efter fx. sport eller træning, hvor man har svedt. Det kan også være en god idé at undgå at bruge almindelig sæbe til at vaske sig bag forhuden, fordi det kan være skrapt mod den følsomme hud.

Jeg håber, du kan bruge mit svar!

De bedste hilsner
Marie

Nikitass billede
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program