Mobning

brevkassespørgsmål

Mobning

brevkassespørgsmål af
Nala
15 år
Oprettet 5 år 9 måneder siden

Hej Cyberhus jeg bliver mobbet mindst 3 gange om ugen det har været sådan siden 1 klasse og jeg går i 7 nu det startede med en af mine lærer blev sur på mig over at jeg talte med en. Jeg har overvejet at begå selvmord i langtid jeg har cuttet i arme og ben folk siger at jeg bare skal f@#ke af og bare prøve at dø. Det skal lige siges at jeg har en flirt med en fra min klasse han er super sød og holder af mig vi har kysset en gang før men når vi er i klassen er han lidt en f@ckboy og holder med de andre fordi at ingen ved noget om os. Folk har ikke taget til til at læse mig at kende for jeg er en sød pige men de ville de ikke acceptere så nu er jeg meget asocial og har ikke rigtig nogen ven(inder) andet en min bedste ven. Jeg lider af PCO OCD angst og PTSD som er en form for anger men jeg er bange og tør ikke noget mere plz hjælp mig

Svar: 

Kære Nala

Det lyder til at du ahr haft nogle rigtig svære oplevelser i mange år, og jeg synes det er så fint at du har skrevet ind til os. 

Du skriver at mobningen har givet dig selvmordstanker og fået dig til at starte med at selvskade. Samtidig beskriver du at du har angst, PTSD (post traumatisk stress syndrom), PCO (Poly Cystisk Ovarie Syndrom) og OCD (Obsessive compulsive Disorder). Jeg har svært ved at læse i dit brev om det er noget som du er blevet diagnosticeret med, men eftersom du nævner dem så klart, så tænker jeg at du er. Derfor tænker jeg også at du enten snakker med en psykolog eller en psykiater, og jeg håber virkelig at du har fortalt dem om dine selvmordstanker og din selvskade. Nogle gange kan det være rigtig svært at fortælle hele sandheden til de voksne, selvom deres jo er at hjælpe. Særlig hvis man har lært at man ikke kan stole på andre (pga. mobning), så er der mange som kun siger dele af sandheden eller måske endda lyver. Hvis det er tilfældet for dig, så vil jeg stærkt anbefale dig at være helt ærlig. De kan kun hjælpe dig hvis du siger sandheden. Nogle gange kan det hjælpe hvis man skriver det ned i et brev, ligesom du har gjort her, og så kan de læse det. 

Når det så er sagt, så nævner du også at du har en god veninde, og jeg tænker på om du måske har fortalt hende om ham her fyren? Som du beskriver ham, så virker han ikke særlig sød, og det er ikke et særlig godt tegn at han vil holde jeres flirten hemmelig. Hvis han virkelig holder af dig, så synes jeg at han skal stå ved det og være stolt af det. Jeg kan nemlig forestille mig at det også gør dig ked af det når han ikke fortæller de andre om jer, men når han bare også mobber dig. Samtidig så kan han jo nemlig hjælpe dig med at få vist din rigtige side til andre, så de kan se hvor sød du er, og så de tager sig tid til at lære dig at kende. Det samme kan din veninde, hvis hun også går i klassen? Måske kan du prøve at snakke med ham eller hende om det, næste gang I er alene sammen. 

Jeg kan godt forstå at det føles som om at du står meget alene, og det er også naturligt, når man tænker på at du har været udsat for mobning så længe. Derfor tænker jeg også at du egentlig er meget sejere end du giver udtryk for i dit brev. Du skriver at du er meget bange og at du ikke tør noget, men du har både skrevet herind, du har fundet en flirt i klassen og du har en god veninde. Du har sat ord på det der er svært, og det er nok noget af det sværeste overhovedet. Derfor tyder det også på at du er modigere end du selv tror, og jeg tror at hvis du fortæller de voksne omkring dig sandheden om alt det der sker indeni dig, så vil de også lytte. 

Jeg håber du kan bruge mit svar

Kærlig hilsen

Signe 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program