Mit spørgsmål

brevkassespørgsmål

Mit spørgsmål

brevkassespørgsmål af
Jasmin
13 år
Oprettet 1 år 8 måneder siden

Hej. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg går rundt med den forfærdeligste depression og de farligste tanker om selvskade. Jeg savner den gang jeg grinede. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har grint sådan rigtigt. Jeg elsker at have det sjovt. Men jeg kan ikke se noget sjovt i mit liv lige nu. Er bange for at miste mine venner. Jeg har fået hjælp før. Men det er som om jeg har glemt det hele igen. Jeg var på julemærkehjem for ca et halvt år siden. Men jeg har taget 10 kg på siden jeg kom hjem. Jeg er bange for at blive for tyk. Jeg spiser når jeg er ked af det. Jeg også kommet til at lave en masse lort på nettet. Jeg har skrevet med drenge jeg ikke kender. Jeg har sendt billeder af min røv og mine bryster. Jeg er så bange for at det kommer ud over det hele. Jeg har ødelagt så mange venskaber på grund af det og jeg ved ikke hvorfor jeg har gjort det. Jeg har angst for at være i få små rum med stor befolkning. Jeg har aldrig været så god til at følge med i skolen. Og nu her starter jeg i 8 klasse og jeg ved det er vigtigt at følge med. Så jeg kan blive det jeg ønsker mig. Jeg havde en drenge ven. Vi var virkelig gode venner. Men han var kærester med min allerbedste veninde. Og jeg begyndte også at få nogen følelser for ham. Men så kom jeg til at sende ham et røv billede. Og det var mens at min bedste veninder og ham var sammen. Og jeg tørre ikke at sige det til min veninde nu. Skal jeg sige det? Eller er det forsent? Vil hun hade mig efter? Vil hun være venner med mig efter? Da jeg var knap 6 år. Var der en skrækkelig mand. Der gjorde nogen ubehagelige ting ved mig. Ved min krop og derfor den dag i dag. Tænker jeg på det pg jeg er så kropsforskrækket jeg kan ikke have når folk tager på mig. Jeg bliver så bange. Jeg er bange at vis jeg ser ham igen. Politiet sagde at jeg skulle sige at det var min far der havde gjort det. Og det var det ikke. Så vi stoppede sagen. Jeg går og tænker på om jeg overhovede når jeg bliver voksen tør at lave min drøm om at få den bedste familie. Med mand og 2 børn. Og jeg ved godt at det er for tidligt at tænke på. I sommerferien mistede jeg en person som har været en morfar for mig. Han var der mere end min rigtige morfar som jeg hader virkelig meget. Fordi han er så ligeglad. Med mig og min familie. Min papmorfar var der altid. Uanset hvad. Jeg er så bange. Jeg har lavet så meget lort. Jeg har været oppe og skændes med en af mine bedste venner. Jeg er kommet til at være virkelig led for min lillebror som jeg elsker mere end noget andet. Jeg ved slet ikke hvem jeg selv er mere. Nogen gange går jeg og tænker over om jeg bare skal sige tak for nu og tage mit liv. For jeg kan ikke mere. Jeg tror at det er det bedste. Tage en sovepille, skære i mig selv. Folk vil nok blive meget lykkeligere uden mig. Jeg vil bare gerne være lige som alle andre. Jeg vil være glad men jeg ved ikke hvordan. Hvad skal jeg gøre? Jeg tørre næsten heler ikke at tage i skole. Er bange for at det går. Jeg er blevet mobbet siden 0 klasse. Jeg kan ikke mere. Jeg synes det hele er noget lort. Hvad skal jeg gøre? Hilsen Pige på 13 år

Svar: 

Kære du.

Jeg er rigtig glad for at du skriver ind, og rækker ud om hvordan du går og har det, for det lyder virkelig ikke til at være rart at have det på den måde du fortæller.

Der er flere ting i det du skriver, som gør at jeg bliver bekymret for hvordan du går rundt og har det.

Gad vide om der er nogen der ved hvordan du har det?

Jeg vil dele dit brev lidt op, så det bliver lidt mere overskueligt at læse.

Julemærkehjem og at være bange for at blive tyk

Super fedt at du har været afsted, og det lyder til at det også har hjulpet dig, men at du fortsat har brug for noget hjælp/guidning i kost og det at være i trivsel i hverdagen. Mon du har talt med nogen om det efterfølgende? Oplever du at dine forældre støtter dig i en sund kost og motion, eller føler du dig overladt til dig selv?

Hvis ikke dine forældre ved hvordan du går og har det omkring det, tænker jeg det vil være en god start at prøve at få talt med dem om det, så de ved hvor svært det er at være dig.

Der er også nogle gange mulighed for, at komme afsted igen, hvis du tænker det kan hjælpe dig mere på vej.

”lort på nettet”

Du skriver om hvordan du lidt for lavet noget ”lort på nettet”, og igen vidner det om, at der er noget inde i dig der bare er super svært, hvor det er virkelig vigtigt at få talt med nogen om det. Det er super vigtigt at du passer på dig selv, særligt online. Samtidig er det også helt naturlig med den nysgerrighed der kommer i takt med at man bliver teenager. En ting der er rigtig vigtigt, er at du ikke føler dig presset til at sende billeder af dig selv, og at du passer på dig selv.

Måske det kan være hjælpsomt for dig at kigge lidt på www.sletdet.dk der ligger mange historier fra unge der har delt billeder online, og hvordan man kan passe på sig selv i det.

Dernæst skriver du om at du har sendt billede til en venindes kæreste også, og du er i tvivl om hvor vidt du skal fortælle det til hende.

Vi kan prøve at vende den lidt om, hvis nu det var dig der var veninden, og hun havde sendt billeder til din kæreste. Vil du så helst have det at vide, og få muligheden for at tale om det og forklare og sige undskyld, eller vil du helst ikke have det at vide?

Jeg mener at vi altid kommer lænst med ærlighed, og her kan der være en mulighed for at din veninde også kan hjælpe med at få talt om nogle af alle de ting du tumler med, så du ikke går alene med det. Det bliver vigtigt at kunne sige undskyld til hende. For hun vil nok kunne blive både vred og ked af det, hvilket også kan gøre at du er i tvivl om du skal fortælle hende det.

Det indeni og tidligere oplevelse med en mand

Jeg er ked af at høre du har haft den oplevelse med en mand, og at politiet ikke helt troede på dig, og ville have dig til at sige det var din far. Det er ikke ok hvis det ikke var ham, at presse dig til at sige det var det!

Men det er her jeg bliver aller mest bekymret for dig, for jeg kan virkelig høre, at du har enormt meget brug for at tale med nogen, som kan hjælpe dig til at få det bedre, og blive mere glad, end du oplever at være nu.

Så tilbage til start, mon der er nogen der kender til, hvordan du går rundt og har det? Er der nogen der kender til alle de ting du går og kæmper med?

Omkring dine tanker om at tage dit liv. Selvmord er aldrig en løsning, selvom det kan synes sådan. Du skriver selv, at du ønsker at være glad, og derfor tænker jeg heller ikke det er livet du gerne vil væk fra, men fra alt det svære du har været igennem og den måde du er begyndt at opføre dig, særligt online.

Hvordan kan du få hjælp

Derfor vil jeg nu skrive nogle forskellige muligheder for, hvordan du kan få hjælp, da det er utroligt vigtigt at du ikke går alene med alt det her.

Har du nogen omkring dig, du kan tale med, om hvordan du går og har det? Dine forældre, en lærer, en i familien eller en anden tæt på dig? Det er super vigtigt du ikke går alene med det mere.

Du er ”kun” 13 år, og det er alt for meget for en 13 årig at gå med alene. Ingen skal gå alene med de ting, og ingen skal klare alt alene, alle har ret til at få hjælp, når noget bliver svært for en!

Hvis du ikke føler du kan tale med dine forældre, så tænker jeg det er vigtigt du fx tager fat i www.headspace.dk hvor du kan få gratis samtaler. Jeg synes det her er vigtigt at du møder op i et af deres centre og får nogle samtaler med dem. De er vant til at tale med unge om alt, og de har mulighed for at hjælpe dig videre også!

En anden mulighed er at du via cyberhus.dk kontakter din kommune anonymt på chatten, hvis de er på listen over ”ung i”. Her kan du chattte med en fra kommunen anonymt, som kan hjælpe dig videre i hvordan du får hjælp. Kommunen har flere muligheder for at hjælpe dig, så du kan få det bedre.

En tredje mulighed er at du kontakter børnetelefonen og får en bisidder, som kan hjælpe dig med at tage kontakt til kommunen. De kan her hjælpe dig med møder med en sagsbehandler og være med til snakkene, og hjælpe til at du får noget hjælp.

Der er virkelig mange ting jeg har lyst til at spørge dig om, i det du skriver, og jeg har lyst til at skrive mange flere ting til dig, fordi det er et meget alvorligt råb om hjælp du kommer med. Men samtidig tænker jeg også, at det vigtigste lige nu, er at du får taget fat i nogle voksne og at du er ærlig overfor dem, om hvordan du går og har det, så du kan få hjælp til at håndtere det, også din adfærd online, selvom jeg godt ved at det kan være mere end ualmindeligt svært at turde fortælle til nogen. Du har dog taget det første vigtige skridt, ved at række ud til os her i Cyberhus!

Jeg ønsker dig alt godt for fremtiden, for jeg ved du kan komme igennem det her, og jeg håber du hurtigst muligt får mod til at tage fat i nogle voksne, så du kan få det bedre.

Tanker og hilsner fra Rose

Nannas billede
Rose fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program