mit liv er bare noget rod

brevkassespørgsmål

mit liv er bare noget rod

hej cyberhus.

Sidste år gik jeg på efterskole. Jeg elskede at være der og ønskede at det aldrig ville stoppe. I sommerferien savnede jeg efterskolen utrolig meget og græd ofte. Det blev lidt bedre, da jeg startede på gymnasiet og fik nogle gode venner der. For 4-5 uger siden droppede jeg ud af gymnasiet og startede på en erhvervsuddannelse. Jeg bor nu på min skole, fordi den ligger 150 km væk.

Jeg er stille af natur og meget genert. Det er dog blevet bedre efter jeg har været på efterskole. Men det har været utrolig svært for at starte på den nye skole. Jeg bor med 3 andre, som er rigtig tætte. Jeg føler mig alene, ensom og udelukket når jeg er på værelset med dem. Jeg føler heller ikke de tager hensyn til mig. Vi snakker heller ikke med hinanden, mere til hinanden. Jeg føler ikke rigtig de kan lide at bo med mig.

De 4 der bor ved siden af os, har taget meget bedre imod mig. Jeg kan meget bedre lide dem. Jeg ville allerhelst bo med dem, men der er ikke plads til 5.

Jeg har svært ved at snakke med de andre i klassen. De har allerede knyttet bånd og skabt venskaber. Jeg føler mig så ensom. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre for at ændre det.

Jeg plejer ikke at spise så meget som jeg plejer når jeg starter et nyt sted. Det gør jeg heller ikke her. En af dem, der bor ved siden af, har også nævnt det. Jeg har tabt ca 4,5 kg på knap en måned. Jeg tror ikke det kan ses. Det har altid været en drøm at tabe mig, selvom jeg er normalvægtig. Jeg vejer nu ca 54 kg og jeg er 170 cm. Så mit bmi er ca 18,7. Og som jeg kan læse det, er det 0,2 fra at være undervægtig. Men så giver det ikke mening at en fra min efterskole, hun er nogenlunde ligeså høj som mig. Men hun har tabt sig, så hun vejer 59 kg. Og hendes læge sagde at hvis hun tabte sig 1 kg mere ville hun være undervægtig. Og da hun sagde det til mig vejede jeg omkring 57-58 kg.

Jeg ønsker at tabe mig endnu mere og håber, at jeg kan komme under 50 inde året er omme. For at det ikke skal være løgn har jeg for en time siden betsilt nogle slankepiller. Jeg har også fået et andet forhold til mad. Jeg spiser ikke fordi det smager godt, jeg spiser bare for ikke at blive sulten. I weekenden spiser jeg måske en bolle og en muslibar om dagen. Det er lidt mere i hverdagen.

Der er ingen, der ved hvordan jeg faktisk har det. Jeg er bange for at be om hjælp. Selvom jeg gerne vil have hjælp. Jeg er bange for, at jeg er ved at få en spiseforstyrrelse. Tanken om det er både skræmmende, men jeg vil også godt tabe mig de kilo jeg synes jeg mangler. Jeg er også bange for, at hvis jeg får en spiseforstyrrelse, at jeg så skal indlægges og alt sådan noget. Jeg er bange for at folk ville kigge mærkeligt på mig og at det vil gå ud over min uddannelse. Det er ikke sådan jeg ønsker at få opmærksomhed. Og på en måde er det. Jeg føler ikke, at der er nogen i min klasse der rigtig lægger mærkke til mig. Jeg er bare usynlig. Og jeg føler at der skal ske noget stort på en måde, så de andre vil lægge mærke til mig og finde ud af at jeg også er her.

Jeg savner min efterskole alt for meget. Jeg tænker tit tilbage på hvad der fx skete for et år siden. For et år siden var jeg et sted hvor folk lagde mærke til mig, var sammen med mig, kunne lide mig. Jeg havde det så godt på efterskolen. Det gør mig så ked af det. Jeg græder ofte når jeg er hjemme fordi jeg savner det så meget. Og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det. Jeg føler ikke der er nogen jeg kan snakke med om det. Der går en fra min efterskole på min nye skole. Vi var rigtig gode venner og var meget sammen på efterskolen. Han var en af dem jeg var mest tryg ved. Men nu er det som om han undgår mig. Og så alligevel ikke. Vi er nogle gange sammen, med andre. Jeg savner at være alene med ham og snakke med ham. Men han har også sine egne venner og det respekterer jeg selvfølgelig. Da jeg startede håbede jeg vi kunne tilbringe nogle aftener sammen. Det er jeg holdt op med.

Jeg føler ikke mit liv er noget værd mere. Jeg ønsker ikke at dø, men bare forsvinde. Så de andre vil lægge mærke til mig.

mvh mig

Svar:

Hej!

Tak for dit brev.

Det lyder til at der er sket rigtig mange, store forandringer i dit liv på det seneste.

Savn
Du er begyndt på en nye skole hvor du bor på værelse sammen med andre, et sted langt væk, i stedet for at blive i gymnasiet. Men du savner det gode samenhold som du oplevede på efterskolen, og de venner du havde. Men mennesker vil komme og gå i dit liv. Det er klart de efterlader et savn. Men også det vil du komme dig over ved at kunne snakke dig ud af de svære følelser med gode personer. Heldigvis lyder det ikke til at du helt har mistet dem, I kan bare kun sjældent ses nu. Det er derfor vigtigt at du holder kontakten til dem som du gerne vil, så kan I for eksempel kan ses i ferierne og skrive sammen indimellem. Det gode ved efterskolen lyder også til at være at du her kunne være dig selv, og at du var fortrolig med miljøet og venerne dér.

Stille eller genert
Som person kalder du dig for stille og genert, og ja, det er der mangeord for, man kunne også kalde det introvert, indadvendt eller særlig sensitiv… Der er mange måder at beskrive en person på, men det vigtigste er hvordan du har det med dig selv og mennesker omkring dig, og lærer at få det bedste ud af det. Der er mange måde at gribe tingene an på som du står over for, måske kan du lade dig inspirere af følgende. Jeg tænker at du bør minde dig om a tage et lille skridt hver dag, og rose dig selv hver gang du forsøger at gøre noget i den retning som du gerne vil have at tingne skal gå.

Hvis du har tid og lyst kan du også læse bøger om at være stille, genert… Der et efterhånden en del bøger om det med forskelligt fokus. Spørg bibliotekaren, eller søg på fx. Elaine N. Aron, hvis bøger også er oversat til dansk. Det er vigtigt at du føler der er brug for og plads til dig, for det er der i vores verden! Det kan også være at du vil opleve positive ting ved at være som du , fremover. For hvis man ikke selv er typen der har behov for at snakke hele tiden, så kan det være at du oplever andre netop er glade for at du er god til at lytte og spørge. Det handler derfor ikke om at alle skal kunne eller være alt, men om at give plads til hinanden - nogen gange skal man selv gøre opmærksom på det. Det har at gøre med, som du allerede har oplevet, om man har det godt og om man føler sig tryg. Jeg håber at du gennem livet kommer til at opleve at det også har mange fordele at være stille og rolig (ikke altid genert), for på nogle måder går man også lettere gennem livet, uden de store intriger eller andet, som kunne følge med andre slags personligheder.

Boform
Med hensyn til din boform, hvor du hellere vil bo på værelset ved siden af end sammen med dem i det nuværende, så kan du enten forholde dig til det passivt eller aktivt. Enten ved at acceptere situaitonen som dem er og bare opholde dig mest muligt andre steder, også inde ved siden af som du bedre kan lide, og så holde lav profil overfor de der bor der. Men sørg for at de respekterer dig og overholder grænser fx. for hvornår der er ro på værelset eller hvad det måtte være. En mere aktiv strategi kan være at I laver et fælles møde for de to værelser, og her tager det op at du gerne vil bytte seng osv. Hvis alle er med til at finde en løsning kan det være at nogle nye muligheder opstår. Det der med at holde ‘fællesmøde’ kunne godt være en tilbagevendende ting, hvor man ogås hygger sig sammen, og får vendt stort og småt. Det er også vigtigt at du tør sige at de andre gerne må invitere dig med i kiosken, eller hvad det måtte være, så de ikke bare overser dig, uden at de ved hvordan det påvirker dig. Det er er god idé at blive på ‘din egen banehalvdel’, fremfor at komme med kritik af dem. Du kan fx. åbne dig op og fortælle om nogle gode oplevelser fra efterskolen, og fortælle de andre at du savner den gode stemning, eller hvordan du vil udtrykke det. Din nuværende boform er noget som kun er der i en periode, så det gælder om at få det bedste ud af det.

Din gamle ven fra efterskolen ved måske ikke hvordan du har det, eller ved ikke hvad du tænker om ham nu. Det kan være at han ikke vil ses så meget for at ingen skal tro at I er et par eller noget, det er ikke sikekrt at han har noget personligt mod dig, han forholder sig bare til situationen på sin egen måde. Igen er der mange måder du kan forholde dig, bare vær forstående overfor ham også, og tal måske med en tidligere efterskoleven om dette.

Vægtens betydning
Din vægt optager dig en del, og du tænker selv på om det er for meget. Mad og følelser hænger sammen, og derfor vil det også være godt for dig hvis du kan spise mere af lyst.

Måske er det noget du har behov for hjælp til at tackle. For paradokset lyder til at være at du gerne vil kontrollere din egen, vægt, for her er et område, hvor du kan udvise kontrol, modsat andre områder, hvor du føler at tingene er udenfor din kontrol. Ligesom du på en måde gerne vil have opmærksomhed omkring din vægt, og så alligevel ikke, da du selvfølgelig ikke vil have at det bliver til en sygdom, som på den måde får kontrollen over dig. Måske handler alt det med vægten om mest om nogle andre ting? Det er i hvert fald vigtigt at du får al den næring og energi, der skal til for at din krop kan hjælpe dig, så at sige, med at tænke klart. Det er også vigtigt at du har god energi for at kunne dyrke motion, og heri findes der også et potentiale for at få nye venner. Når du skriver at du har svært ved at bede om hjælp, så er det alligevel flot at du har skrevet hertil, og derfor håber jeg at du finder tid og har styrke til at række ud efter den hjælp du har brug for. Anonym hjælp kan være et sted at begynde, og på et tidspunkt kan du også søge om anden hjælp, når det passer dig.

Hvis du synes at du tænker for meget over det, eller du går mere ned i vægt, kunne det være en god idé at du ringer eller tager kontakt til Landsforeningen mod spiseforstyrrelser https://www.lmsos.dk/. Jeg tror det kunne være en hjælp for dig at tale med nogen om, både for at få råd om hvad kan gøre i dagligdagen, og også - forhåbentlig - kunne få bekræftet at du ikke er syg og indlæggelsestruet. Det kan også være en voksen som du har tillid til, eller det kan være nogen på din egen alder som kender noget til de ting du kæmper med.

Alvorlige tanker
Til sidst i brevet, efter at du har beskrevet mange af de forandringer der er sket i dit liv, skrev du at du gerne ville kunne forsvinde (nogen gange eller ofte?). Det er ikke rart at føle sig usynlig, fordi du ikke synes at de andre ser dig. Det er en tanke som du ikke bør gå rundt med alene. Det er klart et tegn på at ting ikke er som de gerne skal være, og det vil være en god idé at tale med andre om, så sådanne tanker ikke tager overhånd. I den forbindelse kan det også nævnes at hos Livslinien www.livslinien.dk kan du tale med nogle om sådanne tanker. Det kan være godt for dig at få bekæftelse i at andre kan også tænke sådan indimellem, og komme videre alligevel. Jeg håber at du kommer godt ind i det nye år, og har mod på at tacke de udfordringer der er omkring dig. Du er i en alder hvor alting ændrer sig omkring dig, nogle gange lidt for hurtigt, og det er vigtigt at få tid og ro til at bearbejde ting. Det er godt at du har nogle gode erfaringer med hvor godt livet kan være, for så kan du bruge din energi på at tilværelsen bliver bedre igen for dig. Giv dig selv omsorg, mildhed og tid til at tingene ændrer sig. Hols øje med at tingene går i den rigtige retning i foråret. Med lidt hjælp fra en ven eller to...

Rigtig godt nyt år til dig!
Sara