Misundelse

brevkassespørgsmål

Misundelse

brevkassespørgsmål af
Mille
12 år
Oprettet 4 år 2 uger siden

Hej cyberhuset  så jeg er begyndt at blive virkelig vild med denne her person her for nyglig men jeg har en vane med at værre meget stille  om det og ikke rigtig give nogle hints. personen er bare så sød personen de har snakket og lagt mærke til mig før men jeg er bange for at de bare ser mig som en ven. men det hele blev bare værre da de fik en kærste de går sammen helle tiden og kæler og jeg er af en eller anden dum grund altid lige i nærhenden jeg har besluttet mig for at komme over dem for det nytter jo ikke noget at blive helt skør over dem har i måske nogle råd til hvordan jeg kunne gør det.

Svar: 

Hej Mille.

Tak for dit brev. Det lyder ikke som en særlig sjov situation du står i lige nu, fordi du tænker meget på den person du er vild med, og at personen nu har fået en kæreste - og at du så endda også bliver konfronteret med det hele tiden, fordi du altid er i nærheden af dem. Det er altid hårdt, når ens følelser for en person man er vild med, ikke bliver gengældt. Så jeg kan godt forstå, at du er ved at blive helt skør over dem.

At blive vild med en person kan både være virkelig skønt, men det kan omvendt også være rigtig svært og gøre en ked af det. Når man har de gode følelser i kroppen kan det nærmest føles som om man har en sværm af sommerfugle der flyver rundt indeni, når man ser eller er sammen med den person, man er vild med. Men samtidig kan forelskelse også være svært at finde rundt i og gøre en usikker. Så det er helt naturligt, at man kan blive stille og genert når man er sammen med den person, man er vild med - som du også fortæller, at du bliver. Og alle følelserne er helt normale, og det er helt okay at blive stille og synes at det er træls når man ser den person man er vild med sammen med en anden.

Du spørger, om der er noget du kan gøre, for at komme dig over det, så her er et par råd til, hvad du kan prøve at gøre. Først og fremmest skal du give dig selv lov til at være ked af det. Det er helt okay at være ked af det, eller føle sig skør, og som tiden går, vil du helt sikkert få det bedre og det hele vil blive lidt nemmere. Du kan også prøve at snakke med nogen om, hvordan du har det. Det kan være, at du kan fortælle til en ven eller veninde, hvordan du har det lige nu? Det hjælper altid at dele sine tanker med andre. Hvis du får sagt højt, at du ikke har det så godt med den her situation, kan det nogen gange være en hjælp i sig selv at komme ud med det. Det kan også være, at der er en fra din familie eller en anden du kender, som du har lyst til at fortælle det til og snakke med det om. De kan lytte til dig og måske endda fortælle, hvordan de selv er kommet igennem noget lignende. De fleste kender til at have været vild med en person, som ikke gengældte ens følelser, og de fleste har også prøvet at få knust sit hjerte.

Og husk, at en eller anden dag vil skyerne lette og så vil du komme på andre tanker igen og få det bedre!

Jeg håber, at det kan hjælpe lidt og at du kan bruge mit svar.

Kærlig hilsen

Gro.

Gros billede
Gro fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program