Mine venner

brevkassespørgsmål

Mine venner

brevkassespørgsmål af
Hej
12 år
Oprettet 3 år 5 måneder siden

Hej jeg er en pige på 12 år som var følt en deprasison her på det seneste jeg føler jeg mister alle mine venner især min bff som bare skubber mig længere og længere væk hvilket jeg tænke på hver dag 

Når jeg hår i seng ser jeg nogle videoer om Harry potter fx de videoer får mig til at græde og får det til at føle jeg har et stort hul i maven jeg ved ikke om det er fordi jeg gerne selv vil være skulespiller og mine venner driller mig med det og at jeg så tænker at jeg aldrig får min drøm til at gå i opfyldelse 

har faktisk bare et lorte liv for tiden men påforhånd tak for hjælpen

 

Svar: 

Kære du! 

Det lyder ikke nemt at gå rundt med for sig selv. Jeg er glad for du skriver her.

At have en drøm er for mange dét, som gør livet til et dejligt sted at være. Jeg synes det er godt du har en - uanset, hvad dine venner synes. Det kan gøre SÅ ONDT, hvis du mister troen på drømmen. At miste troen kan nemlig være svært nok helt for sig selv. Når dine venner også driller dig med dét, at du drømmer, bliver det endnu sværere. Heldigvis kan du lære meget af situationen.

Det er SÅ forståeligt, at du bliver meget ked af det, når din bff skubber dig væk. Det må være skuffende, når man har sagt man vil være bedste venner forevigt. Det kan også være hårdere at tro på din drøm, når troen på et vigtigt venskab bliver svær. Oftest mærker man kæmpe store følelser, når man er omkring 12-år. Det kan både være store huller og store sommerfugle i ens mave. Det kan være en stor hjælp at snakke om, hvordan du har det. Måske med din bff, dine forældre, en lærer eller bare vores chat. Hvis man kommer ud med sine følelser, kan man finde hjælp og løsninger på dem. Du er allerede begyndt her i brevkassen! :) 

Du er ikke alene i at drømme om at blive skuespiller. For langt de fleste som ender med at kunne leve af det, er det en lang og sej rejse med mange store op og nedture. Af den grund tror jeg, det er en god idé at øve sig på evnen til at være ked af det - som du jo gør. Du kan faktisk bruge tårene til dit drømmejob. Hvis du forstår, hvordan du bliver ked af og kan vise følelsen frit frem, kan du skabe fantastisk skuespil. Samtidig er det også godt at kunne flytte sig ud af tristheden igen. Mange med skuespillerdrømmen tager til 100 auditions uden at få en eneste rolle. De færreste kan gøre dét uden at blive kede af det. Det giver nok endda et stort hul i maven. Det hul af tristhed er man nødt til at kunne fylde ud, hvis man fx. skal til audition for 101. gang, til en sjov rolle. Det er derfor mindst lige så vigtigt at øve sig på at være glad. Særligt når det er svært og livet føles som noget lort.

Jeg håber du bliver ved med at drømme og genfinder troen på det. Det er en vigtig ting, hvis du gerne vil gøre drømmen til virkelighed.

Alle gode hilsner her fra Nikolaj i cyberhus

 

Nikolajs billede
Niko fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program