Min pik er mærkelig

brevkassespørgsmål

Min pik er mærkelig

brevkassespørgsmål af
Har ikke lyst til at sige mit navn
12 år
Oprettet 2 år 2 måneder siden

Jeg er 12 år og er meget usikker på min krop fordi min pik er meget mærkelig, det første er at jeg har meget hår, det andet er at når min pik er slap er den 2-3 cm men når den er stiv er den 10-12 cm så der er ret stor forskel. Jeg bliver hele tiden drillet om min pik størrelse og er blevet træt af det. Men jeg kan godt lave sæd. Men er også omskåret men den person der har omskæret mig har gjort det skævt så lige der hvor jeg blev skåret er min hud lidt rynket men det går væk når den bliver stiv. Det sidste er at på min pik hoved er der noget brunt ligsom et moder mærke men det der er mærkeligt er at jeg var jo omskåret. Håber i svarer.

Svar: 

Hej Anonym 

Det er rigtig godt at du skriver, når du bliver bekymret. Lad os gå direkte til dine spørgsmål. 

1. At der er stor forskel på størrelsen, når din pik er slap/stiv er fuldstændig normalt. Nu er du kun 12 år, og derfor har du stadig mange år med udvikling af din krop foran dig. Så din pok kan sagtens vokse en del endnu, så den også bliver længere/større, når den er slap. Men det med at der er så stor forskel er altså fuldstændig almindeligt. 

2. og 3. svarer jeg på sammen, fordi jeg synes det er noget der kræver lidt mere undersøgelse.  Måske har den skæve omskæring udelukkende givet kosmetiske "problemer". Altså, at det kun har betydning for udseendet af din pik, men ikke for hvordan den fungerer, og så er det ikke nødvendigvis et problem. Men det vil en læge kunne undersøge og sige mere om.

Og jeg synes du skal få tjekket din pik af en læge, under alle omstændigheder, for den der brune plet bør du helt sikkert lige få undersøgt. Det behøver ikke være noget farligt, men det er vigtigt lige at få det undersøgt, for en sikkerheds skyld. 

Måske har du ikke så meget lyst til at en læge skal kigge på det, men husk at læger kigger på alle dele af kroppen, hver eneste dag, så for din læge er det fuldstændig naturligt. Måske kan dine forældre hjælpe dig med at få en tid? 

Mange hilsner

Julies billede
Julie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program