Menstruation

brevkassespørgsmål

Menstruation

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 1 år 8 måneder siden

Hej Jeg er en pige på 15 år, jeg går i 9 klasse her efter sommerferien. Jeg er elite sportsudøver, derfor træner jeg hverdag og virkelig meget. Jeg har ikke fået min menstruation endnu og jeg er den eneste i min klasse der ikke har fået det. Tænker i at det er meget normalt at det ikke er kommet endnu? Skal man være bekymret? Jeg har fået bryster og hår under armene!

Svar: 

Hej Anonym 

Jeg kan godt forstå du undrer dig, når du er den eneste i klassen, der endnu ikke har fået menstruation.

Du spørger om du skal bekymre dig? Som udgangspunkt nej. Samtidig er det rigtig godt at du er opmærksom. De fleste for deres første menstruation i 10-14 års alderen, men for nogle sker det først i 15-16 års alderen. Din menstruation kan altså sagtens nå at komme endnu, på hel normal vis. 

Som udgangspunkt kommer menstruationen når kroppen er klar. Der er dig udefrakommende faktorer der kan have indflydelse. Stress eller meget hårdt fysisk pres, kan godt have indflydelse på menstruationen, så hvis der fortsat går flere måneder uden at der sker noget, tænker jeg du skal tage en snak med din læge, så du kan få det undersøgt nærmere, så du ved om du bare skal være tålmodig, eller om din krop har brug for hjælp til at "komme igang" 

Mange hilsner Sander 

Sanders billede
Sander fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program