Menstruation

brevkassespørgsmål

Menstruation

brevkassespørgsmål af
Quinoa
12 år
Oprettet 3 år 2 uger siden

Hej

Jeg har haft mens i et halvt år nu... (Altså det startede for et halvt år siden - altså jeg har IKKE haft det i et halvt år uden pauser- hvis det giver mening... Det er der en uge, så forsvinder det, så kommer det tilbage næste måned - du ved)

Så jeg er vel lidt "ny" til det, ville jeg sige.. men her for en uge siden, havde jeg så menstruation - jeg plejer at bløde meget, men nogle gange er jeg vel "heldig" og bløder lidt mindre. Sådan var det denne her gang. Jeg blødte ikke så meget, så jeg synes bare det var fedt, også tænkte jeg ikke mere over det

Men her igår, begyndte jeg så at bløde IGEN - altså, det er ca. 3 dage siden min mens sluttede, så jeg burde jo egentlig ikke bløde nu? Men det gør jeg alligevel. 

Jeg ved ikke hvad det kan være... Blodet er bare rødt, og ligner bare blod... Jeg har oplevet før, hvor jeg har haft en let og kort mens, men så er den vendt tilbage senere, men jeg skriver alligevel herind.

Tror I det er noget farligt? Jeg har ikke lyst til at fortælle min mor noget, medmindre det bliver værre.

Måske overreagerer jeg... Men jeg vil godt være sikker

Hvad tror i det er? Er det farligt? Er det normalt?

 

Svar: 

Hej

Godt at du holder øje med din menstruation, så du er opmærksom på, hvis den fx skulle ændre karakter eller udeblive.

Når det er sagt, så er det helt normalt at have uregelmæssige blødninger de første år af menstruationen. Det kan både dreje sig om forskellige mængder på blødningerne, og om uregelmæssige tidspunkter for blødningerne. 
Jeg vil anbefale dig at snakke med din mor, hvis du bliver bekymret. Din mor har helt sikkert selv stået med samme spørgsmål, da hun var i din alder. Og vil sikkert blive glad for, at du er fortrolig overfor hende. Alternativt kan du altid bestille en tid ved din læge, hvis du skulle have yderligere spørgsmål.

Jeg synes ikke, at der er grund til bekymring.

Hav en rigtig dejlig uge.

Mvh.

Anne 

 

AnneVLs billede
Anne fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program