Vægt?

brevkassespørgsmål

Vægt?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 8 år 9 måneder siden

Hej:)

For ca. Et halvt år siden vejede jeg mig i svømmehallen(vi har ikke vægt derhjemme) og der vejede jeg 57 kg. Påmdet tidpunkt fik jeg aldrig motion og jeg spiste rigtig usundt. Der efter er jeg så begyndt at styrketræne derhjemme, løbe en gang om ugen(ca. 5 km.) og spise sundere. Dog vejede jeg mig her forleden dag på min venindens vægt og der stod der 68 kg. Jeg er 163 cm. høj og jeg kan ikke forstå hvorfor jeg har taget så meget på og vejer så meget for jeg er overhovedet ikke tyk at kigge på. Altså min mave er flad og sådan noget. Så hvorfor har jeg taget så meget på?

 

-K

Svar: 

Hej med dig!

Jeg kan godt forstå du undrer dig over at du har taget på selvom du lever sundt. De tal der står på vægten kan nogle gange være lidt misvisende, fordi tallet ikke viser hvad det er det vejer, altså om det er vand, muskler, fedt eller andet. Det lyder til, at du lever rigtig sundt og fornuftigt og til at du har en rigtig sund krop. En vægt siger ikke noget om, om det er muskler den vejer. Du kan derfor godt have taget på fordi du er blevet stærkere end du var for et halvt år siden. For muskler vejer også. Desuden sker der rigtig meget med ens krop når man er i din alder. Man vokser i højden, får større bryster, bredere hofter, fyldigere baller osv. og det vejer selvfølgelig også.

Jeg synes ikke det lyder til, at du behøver bekymre dig om din vægt, for det lyder til, at du har en flot og sund krop som du kan være rigtig stolt af!

Når man går rundt og tænker meget over noget, som fx. sin vægt, så kan det være rart at snakke med nogle om det, så man ikke går helt alene med sine tanker. Måske kunne det være en god ide for dig at snakke med dine forældre om dine tanker? Forældre kan være rigtig gode til at støtte og hjælpe en og gode at snakke med.

Jeg håber du kan bruge mine tanker!

De bedste hilsner Astrid

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program