Mavedelle 2

brevkassespørgsmål

Mavedelle 2

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 10 år 2 måneder siden

Jeg vil bare stadig gerne have en øvelse og noget kost, da jeg vidste at hvis det nærmede sig spiseforstyrrelse ville jeg ikke få råd til lige netop det derfor udstregede jeg det ikke var i forstod det så omvendt. jeg har aldrig fået afvide at jeg ligner en med spiseforstyrrelse eller ikke spiser særlig meget, tværtimod min kropsbygning er normalt efter min mening, jeg spiser det samme som min venneomkreds, hvis ikke mere af det usunde og sådan.. Og træning? Håndboldtræning 1 gang om ugen og idræt 1 gang om ugen så det er bestemt ikke noget jeg går og fylder mine tanker med og en anden ting er så at jeg tør at dyrke motion hvis min håndboldtræner eller mor ikke er der, fordi jeg har hjerteproblemer. 

Så kunne jeg måske få nogle råd eller mener i stadig jeg har spiseforstyrrelse?

Svar: 

Hej med dig

Selvfølge skal du da have svar på dit spørgsmål angående din lille delle på maven – og det kommer her:

Angående hvordan du skal træne eller spise for, at din lille delle på maven til at forsvinde, så er det faktisk lidt kompliceret at svare på. Det desværre ikke er muligt at give dig et enkelt mirakel-råd om træning eller madvaner der alene virker på maven. Fedt har det med, at fordele sig ud i hele kroppen, så det er ikke muligt at tabe sig bare på maven. Det er heller ikke muligt at træne sig til en slank mave alene ved at træne mavemusklerne. Når du træner specifikt med mavemusklerne, så øges muskelmængden på maven godt nok, men den fedtforbrænding der finder sted under træningen foregår ikke kun på maven. Derfor vil dine muskler på maven nok blive større, men der vil stadig ligge et fedtlag hen over dem. Derfor er mavebøjninger ikke den mest effektive træningsform til at komme af med din lille delle på maven.

Hvis du ønsker at komme af med din lille dele, skal du derfor både sætte ind med træning og med at finde nogle nye kostvaner. Når man ønsker at opnå vægttab så skal fokus faktisk nærmere ligge på at indtage færre kalorier end på at forbrænde flere kalorier. Faktisk kan man sige, at 80% af indsatsen skal handle om at spise mindre og 20% af indsatsen om at motionere mere. Jeg vil derfor råde dig til at gøre tre ting:

1)      Først og fremmest: Se på hvad du spiser og drikker, og find noget du kan udelade, eller noget du kan bytte ud med et mere kalorielet alternativ. Husk også at spis grønt og groft dagligt. Husk også at få noget morgenmad og 2-3 mellemmåltider ud over de 3 større daglige måltider. Det kan lyde lidt paradoksalt at kostindsatsen – som jo skal fylde 80% af din indsats – ikke handler om begrænse måltiderne. Du skal gå efter, at det samlede energiindtag du skal have på en dag skal være lavere og bestå af mere grønt og groft, men det skal ikke være på bekostning af færre måltider.  

2)      Dernæst: Få lavet noget fedtforbrændende træning, hvor du træner hele kroppen (Løb, cykling, svømning) ved så høj puls som muligt i så lang tid som muligt, gerne i kombination med styrketræning – også for hele kroppen. Gerne 1-1½ times træning, 2-3 gange ugentligt.

3)      Og til slut: Se om du kan hæve mængden af fysisk aktivitet ved at være mere aktiv i det daglige: Brug cyklen som transportmiddel, brug trappen, gå en tur.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at både du og din kæreste bliver stolte af resultatet.

Anne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program