Hvordan hjælper jeg min ven

brevkassespørgsmål

Hvordan hjælper jeg min ven

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 8 år 4 måneder siden

Hej

Jeg har denne her drenge ven på 16 år som for blot 1,5 år siden var en meget målbevidst og arengageret person. Nu er han kommet ind i en omgangskreds, hvor folk ryger både hash og alm. rygning.Jeg selv er 15 og også gode venner med denne kreds, men har formået at bibeholde mit arengagement da jeg er en meget seriøs håndbold spiller. Min ven er så også begyndt at ryge og har også prøvet noget hash. Han er dog stoppet med det efter at være blevet taget med det i byen og dermed har fået forbud mod at komme der.Han vil gerne stoppe med at ryge, men som han selv siger er det svært, når hele hans kreds er rygere. Han er også begyndt at føle sig mere ligeglad med det hele. Jeg fortalte ham at han skulle prøve at se om han kunne finde frem til de (store) mål han havde førhen og sige sig selv om det stadig er noget han kunne tænke sig og hvad der så skulle til for det. Han siger at efter han stoppede med hash, er han dog blevet mindre ligeglad. Hvordan kan jeg hjælpe ham til at stoppe rygningen? Er der evt. nogle gode råd jeg kan give ham?

Svar: 

Hej Anonym

Først og fremmest vil jeg sige at du lyder til at være en super god veninde. Din ven er heldig at have en som dig. 

Du fortæller at din ven ikke længere ryger hash og at han er blevet mindre ligeglad med sine mål efter at han er stopet med hashen. Jeg tænker derfor det lyder som om han er på rette vej og derfor tror jeg også det bedste du kan gøre for ham er at være der og støtte ham. Hvis de nye venner han har hængt en del ud med har været medvirkende til at han er begyndt at ryge, kan det at han bliver ved med at hænge ud med dig, som er meget målrettet og ikke ryger, måske også være med til at hjælpe ham til at stoppe igen. 

Hvis du vil give ham et råd så kunne det være at ringe til Stoplinien. Der kan din ven få gratis råd til hvordan han kan stoppe og holde motivationen oppe så det faktisk lykkes ham at stoppe helt. 

Mange hilsner 
Niels-Christian

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program