Non-commercial use ?

brevkassespørgsmål

Non-commercial use ?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 12 år 10 måneder siden

Hej Jonas

Jeg er igang med at lave et spil der henter data fra en kilde der udgiver deres oplysninger som "Only for non-commercial use", hvilket betyder at jeg ikke må sælge spillet. Godt så. Jeg er så også igang med at lave nogle fordele man kan købe i spillet (F.eks. ekstra muligheder osv.) og det koster et lille beløb. Er spillet egentlig non-commercial, hvis selve spillet er gratis, men ekstra funktioner (.. der ikke benytter kildens informationer) koster en smule? Det er jo lidt som at sige at alle dieselbiler skal rette sig efter blyfribilernes regler. Jeg må vel godt tjene penge på projektet, så længe den komercielle del ikke benytter sig af deres info. Med venlig hilsen, Niclas

Svar: 

Hej Niclas

Fedt at du udvikler spil.

Det er et ret kompleks spørgsmål du stiller. Juridisk handler det meget om de brugsbetingelser, som firmaet har opsat. Nu kender jeg ikke den database du hiver informationer hjem fra, og jeg kender derfor heller ikke deres licensbetingelser.

Men kort sagt: Non-commercial use gælder hele vejen. Det er sandsynligvis ikke ok, at du tjener penge på et produkt som anvender informationer fra det ikke-kommercielle sted. Heller ikke selvom du reelt tjener penge på de ekstra features som ikke trækker informationerne. Det skyldes at de ekstra features må formodes at være et "lag" oven på hovedproduktet, som ikke må generere penge til dig. Kan de ekstra features bruges selvstændigt og løsrevet fra hovedproduktet er det måske en anden sag.

Vi er lidt i en gråzone og jeg kan sagtens forstå din sammenligning med benzin og diesel. Jeg vil dog anbefale at du skriver til firmaet og fremlægger dine tanker. De vil formentlig kræve at få andel i de penge du tjener på de ekstra features.

Mvh Jonas

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program