Esport

brevkassespørgsmål

Esport

brevkassespørgsmål af
MiCr0
14 år
Oprettet 7 år 6 måneder siden

Hej cyberhus, jeg er begyndt at interessere mig meget for csgo (Counter-Strike) jeg spiller rimelig meget og ser op til nogle af de store Esports spillere som spiller csgo. Jeg har tænkt meget om det med at blive Esports Spiller, men er ikke sikker på om hvor gammel man skal være for at være med til Csgo turneringer. Jeg havde selv kigget lidt på det, men ESL siger ikke noget om aldersgrænsen for at være med til nogle af deres turneringer for ikke professionele spillere. Jeg begyndte at tænke meget over det da jeg prøvede csgo efter en lang pause også spillede meget derefter. Så det jeg spørger om er:

- Hvad er aldersgrænsen for at være med til Turneringer?

- Er der eventuelt en side hvor man kan finde csgo hold man kan spille sammen med bare for sjov til at starte med?

- Og ville overhovedet være en god ide at gå efter en Esports karriere? 

Svar: 

Hej MiCr0,
først og fremmest vil jeg lige sige; hvor er det fedt at du interesserer dig for csgo og Esport! Det er især cool, fordi man kan følge dem så tæt gennem diverse turneringer på twitch osv., så jeg forstår godt at du også selv har lyst til at blive en Esports spiller.

Det jeg har fundet frem til i forhold til dine spørgsmål er et regelsæt fra en ESL turnering fra 2015, som du kan finde her:

 

http://en.esl-one.com/csgo/katowice-2015/tournament-rules/

 

Jeg tænker umiddelbart, at den aldersbegrænsning de har sat for den turnering også er gældende ved andre (16 år), men ellers er der mange rigtig gode fællesskaber omkring csgo, hvor jeg er sikker på du kan få mere sparring og svar på spørgsmål. En af disse er Reddits undergruppe:

 

https://www.reddit.com/r/GlobalOffensive/

 

Jeg tænker også, at en anden af Reddits undergrupper kan bruges til at finde hold du kan spille sammen med – det kræver dog, at du er villig til at snakke engelsk med dem:

 

https://www.reddit.com/r/RecruitCS/

 

I forhold til dit sidste spørgsmål vil jeg sige, at det er rigtigt godt at du har gjort dig nogle refleksioner om det overhovedet er en god idé at gå efter en Esports karriere. Det er en meget hård branche at være i, og det er meget få spillere som er dygtige nok til at blive professionelle. Samtidig er de professionelle spillere under meget pres. Det er ikke unormalt for spillerne at bruger op mod 10-12 timer om dagen på at træne næsten hver dag. Det betyder at alle andre planer om studie m.m. som regel ikke er mulige imens, at man følger drømmen om at blive professionel Esports spiller. Jeg skal dog ikke være en der stopper dig, hvis din drøm er at spille, men jeg tror det er vigtigt at du gør dig tanker om de fravalg der er i forbindelse ved at følge den karrierer vej.

 

Hvis du ikke ved det, så er der ved at komme en ny form for sports colleges rundt omkring i Danmark. Et af dem er i Vejle, og de har bl.a. en Esport linje, hvor eleverne spiller csgo, og bliver trænet/vejledt af professionelle spillere. Dette kunne du evt. tjekke ud, for at kombinere din interesse for spillet, imens du samtidig får dig en uddannelse:

 

http://www.campusvejle.dk/index.php?id=1106   

 

Jeg håber at du kan bruge disse råd til noget J

 

Bedste hilsner,

 

Rasmus

jonass billede
Jonas fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program